Leserbrief

„Grønnere Haderslev kommune?“

Grønnere Haderslev kommune?

Grønnere Haderslev kommune?

Holger Eskildsen
Hadersleben/Haderslev
Zuletzt aktualisiert um:
Holger Eskildsen bedauert, dass viele Bäume weichen müssen, um Betonwüsten Platz zu machen. Foto: Ute Levisen

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Holger Eskildsen fordert den neuen politischen Klima-Ausschuss zu ganzheitlichem Denken auf, wenn es um „grüne“ Politik geht.

Dejligt, at det nye klima- og bæredygtighedsudvalg vil skifte kommunens vognpark til el-biler, men bør udvalget ikke tænke i helheder?
 

Hvad hjælper det, at udskifte vognparken, hvis man samtidig tillader fældning af store dele af kommunens træer?! Træerne er kommunens vigtigste kilde til at optage CO2 og rense luften.

Hvorfor tillader man politisk skamferingen af læbæltet langs omkørselsvejen?

Tidligere var omkørselsvejen en lang grøn korridor – kun med åbning ved damparken. Smuk og unik i forhold til de fleste andre kommuner. Der er desværre ikke meget tilbage! Omfartsvejen er nu præget af solitærtræer, grimme beton- og blikbygninger, biler og andet skrammel.
 

Ligeledes har man politisk tilladt, at fælde alle de store markante træer på Rødbo-grunden, for ikke at tale om den totale rydning af Kvickly grunden.

Det er vigtigt at reducere udledningen af CO2, men det er mindst lige så vigtigt at bevare træerne som optager CO2, udleder O2 og renser luften.

 

Træer er nemme at fælde, men det tager utrolig mange år inden nye træer får samme betydning som de gamle – se blot Gravene.

Hvis man politisk ønsker en grøn kommune, så skal træerne medtænkes – træerne er det grønneste, vi har. Det håber jeg, at Inga Lykke og det nye udvalg vil huske. Start med at stramme op omkring allerede vedtagne lokalplaner!

Grønt nytår!

Holger Eskildsen
Aastrupvej 170
6100 Haderslev

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Bekymret for det ekstreme højre“

Leserbrief

Meinung
Henrik Rønnow
„Hilsen til forårssolen“

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Natur und Klima können Hand in Hand gehen“

Leserbrief

Meinung
Henrik Rønnow
„Tillid og troværdighed“