Leserbrief

„Bo Terp in memoriam“

Bo Terp in memoriam

Bo Terp in memoriam

Hans Vilhelm Bang
Hadersleben/Haderslev
Zuletzt aktualisiert um:

Der frühere Leiter der Haderslebener Videowerkstatt, H. V. Bang, würdigt die Leistungen seines langjährigen Kollegen Bo Terp, der – nicht zuletzt für die grenzüberschreitende Zusammenarbeit – viel geleistet hat.

Bo Terp, radio og tv-tekniker, f. 1963, Hammelev v. Haderslev, er netop død af kræftsygdom efter længere tids uhelbredelig sygdom.

Bo Terp blev i den spæde begyndelse af 1990erne ansat som tekniker på Det Danske Videoværksted (DDV), Haderslev, under det Danske Filminstitut. Det blev starten på et spændende og udbytterigt samarbejde for værkstedet, dets personale, brugere og andre involverede i det daglige arbejde.

Hans video og kendskab til produktionsteknik voksede hurtigt sammen med hans interesse for film og videoproduktion og det kom til at betyde meget for udviklingen af DDV og dets mangeartede brugere fra hele landet. Hans innovative løsninger i mange af de produktioner der blev udført med støtte fra værkstedet og hans evner til at finde på kom også til at betyde en nem overgang fra analog produktion til digitale produktionsformer.

At Det Danske Videoværksted havde ham som ansat betød blandt meget andet, at vi kunne etablere en Mediabus, som kunne være opsøgende i forhold til børn, unge og andre og den nåede at besøge Litauen, Mecklenburg-Vorpommern, Skåne, Slesvig-Holsten, Odense og København m.fl.

Bo Terp havde et imødekommende, hjælpsomt væsen, som til enhver tid var parat til at finde veje til, ofte utraditionelle løsninger på produktionsproblemer, helt i flugt med værkstedets holdning.

Værkstedets komplicerede flytning fra Lembckesvej til Laurids Skausgade skabte nye muligheder og kaldte igen på Bo Terps hittepåsomhed.

Det internationale samarbejde og co-produktioner fik i Bos tid et løft, særligt i relation til tysktalende områder, fra de nærmeste naboer til det tysksprogede Tyrol. Det blev til mange spændende grænseoverskridende projektet både indholdsmæssig som geografisk. Heldigvis er nogle af produktionerne i dag på Haderslev Historiske arkiv. Og kan ses i Læsesalen på byens kulturhus Bispen.

Ved værkstedets nedlæggelse i de tidlige 2000, blev han gået af den dav. ledelse og fortsatte med at berige sine evner i firmaet Medietek i Århus, som skattet service teknikker og vejleder i brug og køb af produktionsudstyr. Sådan mødte jeg ham igen, da jeg som underviser på Medievidenskab, SDU, skulle forestå indkøb af nyt produktions grej til de studerende på faget, det faldt selvfølgelig godt ud.

Bo Terp blev 57 år, æret være hans minde. Og gode tanker til hans efterlevende familie.

 

Hans Vilhelm Bang,
Tidl.leder af Det Danske Videoværksted 1977-2003

Mehr lesen

Leserbrief

Svend Brandt
„Stor opgave for borgmesteren“

Leserbrief

Meinung
Henrik Rønnow
„Hilsen til forårssolen“

Leserbrief

Meinung
Henrik Rønnow
„Tillid og troværdighed“

Leserbrief

Meinung
Jørgen Holstener Larsen
„Juristische Untersuchung – ein demokratisches Problem“