Leserbrief

„Vi styrker en langsigtet strategi og samarbejde i Aabenraa kommune “

Vi styrker en langsigtet strategi og samarbejde i Aabenraa kommune

Vi styrker en langsigtet strategi og samarbejde i Aabenraa

Erwin Andresen og Kurt Asmussen
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Die beiden Stadtratsabgeordneten der Schleswigschen Partei in Apenrade bedauern, dass in diesem Jahr kein Haushaltsvergleich mit allen 31 Kommunalratsmitgliedern zustande kam, weil so eine Chance vertan wurde, ein „starkes Signal“ an die Bürgerinnen und Bürger zu senden.

Slesvigsk Parti satser på et bredt samarbejde i byrådet. Det gælder ikke mindst ved budgetforhandlingerne, som de seneste år har været præget af bred enighed i byrådet. Desværre var det ikke muligt at finde opbakning til et fælles budget i år, hvor Venstre, DF og H. C. Gjerlevsen fra de Nye Borgelige har valgt at stå udenfor. Der skal være plads til forskellige holdninger, det er vi med på. Men lige i år, hvor vi både på drift- og anlægssiden havde et pænt råderum, var der gode muligheder for et bredt budgetforlig. Det ville have sendt et stærkt signal til både borgere og virksomheder, men også til medarbejderne i Aabenraa kommune!

Ikke desto mindre er vi glade for budgetaftalen, der støtter det frivillige arbejde i Aabenraa kommune og blandt andet sikrer „Aabenraa Live“ forsat drift til 2026, giver et økonomisk løft til vores lokalråd i landdistrikterne og hæver grundtilskuddet til alle vores forsamlingshuse. På anlægssiden fik musiklivet i Aabenraa et nyt opholds- og øvelokale på Skolevænget til 3 mio. kroner. Endnu engang er der afsat grundkapital til almene boliger og vi kunne glæde os over, at der skal etableres seniorboliger i Ravsted, Bylderup Bov og Hjordkær – forhåbentlig finder vi også en løsning i Genner! Samtidig med kan vi på anlægssiden fortsætte den gode udvikling i Aabenraa by med bl.a. svømmehallen, det nye museum og den bymæssige udvikling nord for Kilen.

Der skal ikke herske tvivl om, at Slesvigsk Parti vil sikre politisk kontinuitet og den langsigtede udviklingsstrategi for „Det gode liv“ i både landdistrikterne og i Aabenraa by. Slesvigsk Parti er din garanti for en langsigtet og bæredygtig udvikling i hele kommunen! Sådan har det været hidtil og sådan vil det også være fremover. Vi vil fortsat arbejde for et bredt samarbejde, som vi håber igen, vil indfinde sig, nu hvor budget 2024 er blevet vedtaget. Det er det bedste for alle borgere i kommunen!

Erwin Andresen og Kurt Asmussen
Byrådsmedlemmer for Slesvigsk Parti i Aabenraa kommune

Mehr lesen