Kære Flemming Just,

Tillykke med din nye stilling som formand for Nationalpark Vadehavets bestyrelse. Det er fantastisk, at vi har fået en sådan Nationalpark, hvor der bliver taget vare på naturen. Jeg er kommet til Lakolk hver eneste sommer siden jeg blev født i 1960 og min mor kom ligeledes i vores sommerhus hvert år siden hun blev født i 1927 og indtil hun døde i 2022. Dog lige med undtagelse af 1944, da tyskerne havde besat øen og bunkerne blev bygget lige foran sommerhuset.

Som historiker vil du forhåbentligt sætte pris på at høre lidt om, hvordan naturen ændrer sig hvert eneste år. Vi har billeder fra da min mor var meget lille, hvor stranden kom meget tæt op til sommerhuset. Og da jeg var barn, startede stranden vest for Lakolk sommerhusene lige bag den anden klitrække, kun nogle få hundrede meter fra sommerhusene. I 1960'erne, da jeg var lille, var stranden stadigvæk meget bredere end i dag. Det husker mange af os gamle, der ejer et sommerhus i Lakolk.

Der var hesteudlejning på stranden i Lakolk fra 1968 (jeg husker det tydeligt, fordi det var dengang jeg begyndte at ride som 8-årig) og de næste ca. 40 år frem. Siden hestene har været borte, har strandbilledet ændret sig endnu mere hvert år. Nye klitter opstår hvert eneste år, og så forsvinder andre, alt afhængig af, hvor mange storme med højvande der har været i løbet af vinteren. Det er altid fascinerende at komme til Lakolk om foråret og skulle orientere sig på ny for at finde den bedste vej ned til stranden (og især tilbage til sommerhuset), fordi stranden og klitterne ændrer sig hvert eneste år. Og sådan har det været i de 64 år, hvor jeg har set det med mine egne øjne.

Min pointe er: Naturen på Rømø er barsk og stranden er et dynamisk sted, der ændrer sig dagligt.

Jeg tvivler på, at de mennesker der planer det store hotel ved stranden i Lakolk kender noget som helst til, hvor skrap (og dejlig) naturen på Rømø er. Jeg vil derfor gerne bede dig om at gøre en indsats for at bevare naturen - vi har den kun én gang. Så snart der kommer asfalt eller beton, så er den væk og forandret for evigt.

Jeg læste i en af planerne om det nye potentielle hotel, at der skulle oprettes nogle „kunstige klitter“ der hvor campingpladsen nu ligger. Det er jo næsten til at grine over, hvis ikke det var så sørgeligt, at jeg faktisk måtte græde over det.

Mit sommerhus i Lakolk kan kun bruges om sommeren, men der er kommet flere og flere helårshuse i Lakolk. Før i tiden var der meget få mennesker i sommerhusområdet om vinteren, men det har nu ændret sig. Jeg tog det vedhæftede billede for en måned siden i begyndelsen af januar og var ret chokeret over, at der også om vinteren er mere fodtrafik lige forbi mit hus. Så meget, at jeg nu for første gang nogensinde har kommunikeret med jeres skovfoged angående hvilke planter og buske jeg bør plante til foråret for at stoppe yderligere erosion af jorden på min private grund. Det er jo kun et lille eksempel på, at Rømøs natur især i klitområdet har begrænsninger mht. hvor meget fodtraffik den kan klare. 

Vil du ikke nok være så venlig at hjælpe kommunalbestyrelsen i Tønder forstå bedre, hvilken store impact et stort hotel i Lakolk og det øgede antal turister i løbet af hele året ville have på Rømøs natur? (Og jeg har slet ikke nævnt den øgede trafik og de dermed følgende belastninger af naturen - det er et emne helt for sig).

Jeg kan godt sætte mig ind i, at Nationalpark Vadehavets bestyrelse ønsker at forholde sig neutral i denne situation og ikke vil træde nogen over tæerne. Men naturen har ingen andre fortalere end os naturelskere, der har kendt den så godt igennem hele livet, så det er grunden til, at jeg skriver til dig.

Jeg bor selv i USA (medmindre jeg er på Rømø hele sommeren) og herover i USA ser jeg desværre dagligt, hvordan der går politik i nogle store og afgørende spørgsmål. Lad det ikke ske i dette tilfælde. Nationalparkens bestyrelse må i det mindste bidrage med fakta baseret information og hjælpe kommunalbestyrelsen i Tønder med at træffe en afgørelse, der ikke kun er baseret på kortsigtede økonomiske og politiske interesser men derimod tager naturen, som I jo vil bevare, i betragtning.

Med venlig hilsen,

Annette Fuglsang Owens

Virginia (USA) og Lakolk, Rømø