Sport - Ritzau

Wozniacki har haft op- og nedture mod Kvitova

Wozniacki har haft op- og nedture mod Kvitova

Wozniacki har haft op- og nedture mod Kvitova

Ritzau
New York
Zuletzt aktualisiert um:
Singapore WTA Tennis Foto: Vincent Thian/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki og Petra Kvitova har en lang historik. Onsdag mødes de i US Open i deres 15. indbyrdes kamp

Den 33-årige Caroline Wozniacki møder ikke mange jævnaldrende på touren efter sit comeback, men når hun onsdag spiller andenrundekamp i US Open, står en af dem på den anden side af nettet.

Modstanderen på Arthur Ashe Stadium er tjekken Petra Kvitova, der ligeledes er 33 år. De har en lang historie sammen og møder hinanden for 15. gang.

Kun én gang tidligere har de mødt hinanden i en grand slam-kamp, og den kamp mod Wimbledon-mesteren fra 2011 og 2014 vil danskeren helst bare fortrænge.

Før Wimbledon i 2010 rangerede Kvitova som nummer 62 i verden, men hun fik sit helt store gennembrud og nåede finalen, som hun tabte til Serena Williams. Undervejs bankede tjekken Wozniacki med 6-2, 6-0.

- Der tabte jeg stort. Hun var virkelig "on fire", husker Wozniacki.

Andre møder tænker hun tilbage på med glæde. Som senere i 2010, da danskeren slog Kvitova i Beijing og avancerede til verdensranglistens førsteplads for første gang.

- Den skiller sig ud for mig. Det var virkelig specielt, fortæller Wozniacki.

Hun vandt også deres seneste møde ved WTA Finals i 2018 og ved godt, hvad der skal til for at gentage bedriften i New York onsdag.

- Jeg ved præcis, hvad jeg skal gøre, og hvilket niveau jeg skal være på for at slå hende. Det giver noget ro, men på den anden side skal jeg møde en, der er virkelig god.

- Jeg kunne nok have fået en nemmere lodtrækning, men jeg er med på et wildcard, så jeg kunne også have trukket hende i første runde, lyder det fra Wozniacki.

De to talte sammen lige før turneringsstarten uden at vide, at de kun var én runde fra at møde hinanden.

- Jeg stødte ind i hende både i byen og i omklædningsrummet forleden, og jeg anede faktisk ikke, at jeg kunne møde hende i anden runde, og det tror jeg heller ikke, at hun vidste.

- Vi snakkede bare om vores modstandere i første runde og snakkede om familie, fortæller Caroline Wozniacki.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Diese Woche In Kopenhagen

Walter Turnowsky ist unser Korrespondent in Kopenhagen
Walter Turnowsky Korrespondent in Kopenhagen
„Das Meer verwischt (nicht) alle Spuren – oder warum Umweltminister Heunicke endlich in die Puschen kommen sollte“