Sport - Ritzau

Werder Bremen dummer sig efter Jens Stages drømmemål

Werder Bremen dummer sig efter Jens Stages drømmemål

Werder Bremen dummer sig efter Jens Stages drømmemål

Ritzau
Bremen
Zuletzt aktualisiert um:
Germany Soccer Bundesliga Foto: Axel Heimken/Ritzau Scanpix

Mange troede formentlig, at danskeren havde sikret Werder Bremen 2-2 mod Hoffenheim, der alligevel tog sejren.

Med et drømmemål i overtiden var midtbanespilleren Jens Stage lørdag aften tæt på at sikre Werder Bremen uafgjort i Bundesligaen.

Werder Bremen indkasserede dog kort efter en scoring og tabte 2-3 på hjemmebane til Hoffenheim.

Stadionuret havde netop rundet 90 minutter, da de grønklædte fans gik amok i glædesrus på tribunerne.

Bolden blev spillet skråt tilbage til Jens Stage, der ikke skulle bruge lang betænkningstid på kanten af feltet. Den danske midtbanespiller kanonerede bolden i mål til 2-2.

Det var anden gang i sæsonen, at den tidligere AGF- og FC København-spiller scorede i Bundesligaen.

Der skulle dog kun gå få sekunder før, at Hoffenheim atter tog føringen på et fladt skud fra Marius Bulter.

Jens Stage havde faktisk selv chancen for at komme i vejen for Bulter og sikre sin helterolle på Weser Stadion, men det lykkedes ikke for den danske indskifter at få blokeret skuddet.

Stage var kommet på banen efter en times spil, hvor hjemmeholdet var bagud 1-2. På samme tidspunkt valgte Hoffenheim at tage Robert Skov ud. Skov havde i første halvleg lagt op til gæsternes 2-1-scoring ved Grischa Promel.

Hoffenheim indtager en fjerdeplads med 15 point efter syv spillerunder. Werder Bremen har seks point på 14.-pladsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“