Sport - Ritzau

Van Aert forærer sejren til holdkammerat i Gent-Wevelgem

Van Aert forærer sejren til holdkammerat i Gent-Wevelgem

Van Aert forærer sejren til holdkammerat i Gent-Wevelgem

Ritzau
Gent
Zuletzt aktualisiert um:
Belgium Cycling Gent Wevelgem Foto: Geert Vanden Wijngaert/Ritzau Scanpix

Christophe Laporte vandt Gent-Wevelgem. Han kørte over målstregen sammen med holdkammeraten Wout van Aert.

Franskmanden Christophe Laporte vandt søndag det belgiske endagsløb Gent-Wevelgem få centimeter foran holdkammeraten Wout van Aert.

Med 52 kilometer til mål angreb Laporte sammen med sin belgiske holdkammerat, og de to ryttere opbyggede hurtigt et forspring til feltet og kørte hele vejen til målstregen sammen, hvor de hånd i hånd kørte over målstregen.

Mads Pedersen og Mikkel Bjerg blev henholdsvis nummer fem og seks.

Regnen silede ned i Belgien under stort set hele løbet, der skulle afgøres over 260,9 kilometer.

Løbet betragtes som en af årets brostensklassikere og testede rytternes form, inden den flamske cykeluge rundes af på næste søndag med monumentet Flandern Rundt.

Feltet kørte fra start ud til Nordsøen, hvorfra rytterne bevægede sig mod syd til den fransk-belgiske grænse. Her skulle feltet køre løbets ikoniske stigninger, hvoraf Kemmelberg er den mest kendte. Mod slutningen bestod løbet af en lang, flad tur mod øst til målstregen i Wevelgem.

Et udbrud bestående af 13 ryttere styrede løbet i front, indtil danske Kasper Asgreen lagde sig forrest i feltet og indhentede udbruddet med 54 kilometer til mål.

Forinden forsøgte både Mads Pedersen og Søren Kragh Andersen at indhente løbets forreste, men danskerne blev hurtigt indhentet af feltet igen.

Med 52 kilometer igen satte Jumbo-Visma-rytterne Wout van Aert og Christophe Laporte tryk på kedlerne. Duoen angreb, og kun få kilometer efter havde holdkammeraterne et forspring på omkring et minut ned til feltet.

Laporte kom i vanskeligheder, men van Aert, der vandt E3 Saxo Classic i fredags, ventede på ham, og de to virkede efterfølgende ustoppelige sammen i front.

Rytterne fortsatte med at øge afstanden til feltet og havde to minutters forspring med 23 kilometer igen.

Flere ryttere i feltet kapitulerede mod slutningen, og derfor kunne de to holdkammerater følges ad hele vejen til slutningen, hvor de hånd i hånd kørte over målstregen. Van Aert skubbede til sidst Laporte først over stregen.

Tidligt på ruten udgik flere prominente ryttere, herunder briten Mark Cavendish, italieneren Filippo Ganna, der var en af forhåndsfavoritterne, og den tidligere verdensmester Michał Kwiatkowski.

Mads Pedersen vandt brostensklassikeren i 2020.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“