Sport - Ritzau

Useedet australier nedlægger verdensstjerne ved Indian Wells

Useedet australier nedlægger verdensstjerne ved Indian Wells

Useedet australier nedlægger verdensstjerne ved Indian Wells

Ritzau
Indian Wells
Zuletzt aktualisiert um:
Foto: Harry How/Ritzau Scanpix

Verdensranglistens nummer tre, Stefanos Tsitsipas, er ude af Indian Wells efter nederlag til Jordan Thompson.

Australske Jordan Thompson kan fredag meget vel have skrevet en af karrierens største præstationer på cv'et, efter at han i anden runde slog Stefanos Tsitsipas ud af Indian Wells i Californien i USA.

Thompson tog den imponerende sejr efter at have vundet både første og tredje sæt på tie break. Kampen endte med cifrene 7-6, 4-6, 7-6.

Stefanos Tsitsipas indtager for tiden tredjepladsen på tennisherrernes verdensrangliste og var andenseedet til turneringen i Californien. Jordan Thompson ligger 84 pladser længere nede på 87.-pladsen og er useedet ved Indian Wells.

Turneringen er blandt de vigtigste på ATP-touren og rangerer lige under de fire grand slam-turneringer.

- Det er helt uvirkeligt her til en Masters 1000-turnering (...) at tage sådan en sejr er helt utroligt, siger Jordan Thompson ifølge nyhedsbureauet AFP efter kampen.

Det er bare hans anden sejr over en top 10-spiller, efter at han i 2017 gjorde comeback mod skotten Andy Murray ved Queens Club-mesterskaberne i London. I næste runde møder australieren enten amerikanske Maxime Cressy eller chilensk-canadiske Alejandro Tabilo.

Norske Casper Ruud gik også videre fra anden runde af Indian Wells fredag. Her besejrede han på fornem vis argentinske Diego Schwartzman med cifrene 6-2, 6-3.

Britiske Cameron Norrie, som vandt Indian Wells i 2021, slog Tung-lin Wu fra Taiwan 6-2, 6-4.

På kvindesiden viste belarusiske Aryna Sabalenka sig som for stor en mundfuld for russiske Evgeniya Rodina. Russeren blev slået med cifrene 6-2, 6-0.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“