Sport - Ritzau

Uefa afviser dansk politiønske om forbud mod Dortmund-fans

Uefa afviser dansk politiønske om forbud mod Dortmund-fans

Uefa afviser dansk politiønske om forbud mod Dortmund-fans

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Borrusia Dortmund and FC Copenhagen - UEFA Champions League Grou Foto: Ulrik Pedersen/Csm/Ritzau Scanpix

Politiet ønsker forbud mod Dortmund-fans i Parken mod FC København. Uefa siger foreløbig nej.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) kommer næppe til at bakke op om dansk politis anbefaling om at forbyde Dortmund-tilhængere i Parken mod FC København 2. november.

Efter urolighederne i Tyskland før, under og efter det første møde mellem de to klubber har Københavns Politi ellers bedt det europæiske forbund om at udelukke tyske tilskuere fra returkampen.

Politiet har nemlig "en forventning om", at der til kampen vil komme grupper af danske og tyske fans med det formål at lave ballade, siger ledende politiinspektør Peter Dahl fra Københavns Politi til TV 2 Sport.

- Derfor er vi i gang at undersøge, hvordan vi bedst sikrer en ordentlig afvikling af kampen, og en af mulighederne er, at der ikke kommer fans fra udeholdet.

- Det har vi anbefalet Uefa, som dog ikke umiddelbart har vist tegn på at ville efterkomme vores anbefaling, lyder det.

I forbindelse med kampen i Dortmund 6. september var der sammenstød mellem forskellige fangrupper på og uden for stadion. Fans havde også medbragt store mængder fyrværkeri, der blev affyret fra tribunerne.

Derudover var hooligans fra Brøndby rejst til Dortmund for at støtte den tyske klub mod den danske rival.

Dortmund starter i denne uge billetsalget til sit fanafsnit i Parken. For at erhverve sig en billet skal man oplyse sit navn, som vil blive påført billetten.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“