Sport - Ritzau

Tysk tennis tager imod løsladte Boris Becker med åbne arme

Tysk tennis tager imod løsladte Boris Becker med åbne arme

Tysk tennis tager imod løsladte Boris Becker med åbne arme

Ritzau
Berlin
Zuletzt aktualisiert um:
Tennis Davis Cup - Germany - Switzerland Foto: Harald Tittel/Ritzau Scanpix

Syv uger efter løsladelse var Becker tilbage på siden af banen som "en ven" af det tyske Davis Cup-hold.

Tennislegenden Boris Becker bliver af tysk tennis modtaget med "åbne arme", syv uger efter at han blev løsladt fra et fængsel i London.

55-årige Becker var tilbage i holdboksen, da Tyskland lørdag tabte mod Schweiz i Davis Cup, og spillerne var trods nederlaget tilsyneladende begejstrede for hans tilstedeværelse.

Til den tyske avis Bild siger den bedste tyske herrespiller, Alexander Zverev:

- Vi tager imod ham med åbne arme.

Becker selv skriver på Instagram om indsatsen, at de "kæmpede hårdt og efterlod alt på banen".

Det tyske tennisforbund havde inviteret ham som "en ven af holdet".

Den seksdobbelte grand slam-vinder kunne ses omfavne og trøste de nedslåede tyske spillere efter kampen lørdag.

- Boris ved, hvordan man skal gøre. Det er tilfældet, uanset om man er spiller, træner, forbundet eller nogen anden. Han kan hjælpe over det hele, siger Alexander Zverev.

Holdkammerat Oscar Otte stemmer i.

- Der er meget erfaring. Vi er allesammen meget glade for, at han er tilbage, siger han.

Boris Becker fortalte kort efter sin løsladelse om en svær tid i fængslet.

I et tre timer langt interview med tv-stationen Sat. 1 sagde han, at han blev truet på livet flere gange.

Han nåede kun at afsone omkring otte måneder af en dom på to et halvt år, han havde fået for at skjule værdier for et stort pengebeløb, efter at han var blevet erklæret personlig konkurs tilbage i 2017.

Oplevelsen vil altid sidde i ham.

- Når celledøren lukker, er der intet tilbage. Det er det mest ensomme øjeblik, jeg har oplevet i mit liv, sagde han.

- Nætterne var grusomme.

- Man kunne høre skrig fra folk, der forsøgte at tage livet af sig selv eller gøre skade på sig selv, og folk råbte bandeord til hinanden.

- Man sover ikke, forklarede den tidligere verdensetter til Sat. 1.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“