Sport - Ritzau

Ten Hag efter Ronaldos 700. mål: Det bliver ikke det sidste

Ten Hag efter Ronaldos 700. mål: Det bliver ikke det sidste

Ten Hag efter Ronaldos 700. mål: Det bliver ikke det sidste

Ritzau
Liverpool
Zuletzt aktualisiert um:
Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Både Evertons Frank Lampard og Ronaldos egen cheftræner, Erik ten Hag, havde lovprisende ord om angriberen.

Både Manchester Uniteds cheftræner, Erik ten Hag, og hans pendant i Everton, Frank Lampard, havde kun positive ting at sige om Cristiano Ronaldo, efter at portugiseren scorede sit 700. klubmål søndag aften i opgøret mellem de to klubber.

Erik ten Hag understreger, at han er enormt glad på Ronaldos vegne og ønsker ham tillykke.

- Det er enormt imponerende at score 700 mål. Det er en kæmpe præstation, siger ten Hag.

Den 37-årige portugiser er i indeværende sæson gledet ud af startopstillingen for Manchester United, men ten Hag føler sig sikker på, at der er flere mål i sigte for Ronaldo.

- Han var nødt til at vente lidt på det, men jeg er sikker på, at der er flere mål på vej, siger han.

Målet kom i Manchester Uniteds 2-1-sejr på udebane over Everton.

Evertons cheftræner, Frank Lampard, som i sin aktive spillekarriere har stået over for Ronaldo både i klub- og landsholdssammenhæng, holdt heller ikke igen med rosende ord til angriberen.

- Han er en af de bedste spillere, som nogensinde har spillet.

- At se så godt ud fysisk, som han gør, og at blive ved med at score mål og gøre de unormale statistikker normale er helt utroligt, siger Frank Lampard.

Lampard erkender, at han havde håbet, at Ronaldos mål var kommet mod en anden modstander end hans eget mandskab, men "sådanne ting kan ske i fodbold".

- Jeg ville gerne have haft, at han havde scoret i Europa League midt på ugen, da jeg så han var på 699 mål, siger Lampard med henvisning til Manchester Uniteds 3-2-sejr over cypriotiske Omonia Nicosia.

Ronaldo startede sin karriere hos portugisiske Sporting CP, inden han rykkede til Manchester United. Derfra gik turen til spanske Real Madrid og så italienske Juventus, inden han vendte tilbage til de rødklædte i Nordengland.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“