Sport - Ritzau

Sverri Nielsen er langt fra medalje i VM-finale

Sverri Nielsen er langt fra medalje i VM-finale

Sverri Nielsen er langt fra medalje i VM-finale

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Den færøske toproer Sverri Nielsen fra DSR (Danske Studenters Roklub) kæmper sig op fra en tredieplads til en andenplads. Dermed skal Sverri Nielsen så ro i A-finalen på søndag. Det bliver Danmarks eneste VM-finalist ved dette års VM hvor vindforholdene do Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Den færøske roer blev nummer fem i VM-finalen i singlesculler i Beograd.

Roeren Sverri Nielsen må rejse hjem fra VM i Beograd uden medalje.

Færingen, der stiller op under dansk flag, blev nummer fem i finalen i singlesculler og et pænt stykke fra de placeringer, der blev præmieret med en plads på sejrspodiet.

Sverri Nielsen lagde ellers udmærket fra land, men efter 500 af de 2000 meter begyndte han hænge efter de forreste. I mål var han ti sekunder langsommere end Oliver Zeidler, der genvandt VM.

På andenpladsen var Simon van Dorp fra Holland godt et sekund efter, mens Thomas Macintosh fra New Zealand tog bronze.

Sverri Nielsen vandt sølv, da han i 2019 senest stillede op til VM. Han var derefter et af Danmarks store medaljehåb ved OL i Tokyo i 2021, men måtte til sin egen store skuffelse nøjes med en fjerdeplads.

Med kvalifikationen til A-finalen i Beograd sikrede Sverri Nielsen en billet til OL næste år.

Det er den eneste OL-plads, Danmark tager med hjem fra mesterskaberne, som sportschef Thor Juul Kristensen erkender har været en skuffelse.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“