Sport - Ritzau

Svenske skistjerner vil boykotte VM med russisk deltagelse

Svenske skistjerner vil boykotte VM med russisk deltagelse

Svenske skistjerner vil boykotte VM med russisk deltagelse

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Switzerland Tour de Ski Foto: Gian Ehrenzeller/Ritzau Scanpix

Svenske skistjerner vil blive væk fra VM, hvis det får deltagelse af russere på trods af krigen i Ukraine.

Det kommende ski-VM i starten af 2023 kan blive uden en række svenske stjerner, hvis russere bydes velkommen tilbage på trods af krigen i Ukraine.

Således er flere prominente navne klar på at boykotte VM i slovenske Planica, hvis der er russisk og hviderussisk deltagelse.

Det siger de til det svenske nyhedsbureau TT.

Det drejer sig om stjernerne Linn Svahn, Maja Dahlqvist og måske også Frida Karlsson, der vil reagere kraftigt på et eventuelt russisk comeback.

Det sidste er ikke usandsynligt, efter at generalsekretæren for Det Internationale Ski- og Snowboardforbund (FIS), Michel Vion, har åbnet døren for russerne.

- Måske kan vi finde en løsning til december. Eller før VM her i Planica, det kunne også være en god mulighed, har Vion sagt på et seminar i Planica.

Linn Svahn kalder det skammeligt.

- Så længe Rusland er i krig med Ukraine, må vi tage afstand fra det og ikke byde russiske deltagere velkommen. Jeg synes, at det er den klare holdning, som sporten bør have. Desværre hænger sport og politik sammen, siger Linn Svahn.

Den 22-årige langrendsløber melder sig klar til at boykotte VM.

- Her og nu ville jeg helt sikkert være klar på det, svarer Linn Svahn.

Maja Dahlqvist, der gør sig inden for skicross, har det på samme måde.

- Ja, det er absolut sådan, jeg tror, de fleste tænker lige nu. Dette er noget større end sport. Som det er nu, siger det sig selv med en boykot, siger Maja Dahlqvist.

- Det er helt forkert. Jeg forstår ikke, hvad de tænker på, når de overvejer at bringe russerne tilbage, når der fortsat er krig. Situationen er den samme, som da de blev udelukket. Jeg ser ingen grund til, at de skal tilbage.

Langrendsløberen Frida Karlsson er enig i kritikken, men har ikke besluttet sig for, om hun agter at boykotte VM.

- Det er hele verdens ansvar at gøre noget, at tage stilling og ikke lade dem deltage, så længe krigen varer, siger hun.

Ola Strömberg, der er forbundsdirektør i Det Svenske Skiforbund, udtrykker forståelse for skiløbernes standpunkt.

FIS skal 22. oktober tage stilling til, om russere og hviderussere må deltage i vinterens konkurrencer.

/ritzau/TT

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“