Sport - Ritzau

Storsponsor kalder OB-nederlag for sportslig skandale

Storsponsor kalder OB-nederlag for sportslig skandale

Storsponsor kalder OB-nederlag for sportslig skandale

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: OB - Silkeborg IF Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Frederik Barfoed, der er tribunesponsor i OB, er utilfreds efter nederlaget til Silkeborg mandag aften.

Fodboldklubben OB tabte mandag aften med 0-3 på hjemmebane til Silkeborg i Superligaen.

Nederlaget har ifølge Fyens Stiftstidende fået klubbens storsponsor Frederik Barfoed til at rette en sønderlemmende kritik af, hvad der foregår i Odense-klubben.

Det sker på det sociale medie X, der tidligere var kendt som Twitter.

- Man forstår ikke, hvad der sker. OB har indtil videre været en sportslig skandale i endnu en sæsonstart. Indkøb i øst og vest, og et hold der ikke kender gameplanen, skriver Frederik Barfoed.

Frederik Barfoed er administrerende direktør i ejendomsselskabet Barfoed Group, der udlejer ejendomme i Odense. Derudover er selskabet sponsor for en af tribunerne på OB's hjemmebane.

Fra selvsamme profil på X betegner Barfoed nederlaget til Silkeborg for en sportslig skandale i sig selv. Han undrer sig desuden over selvopfattelsen i OB.

- Jeg tror, alle i klubben og os fans vil det bedste for OB og Odense, men selvopfattelsen i OB som top-6-klub er meget svær at forstå. Specielt set i lyset af de to sidste sæsonstarter, der har været katastrofale, skriver Barfoed.

Tipsbladet har efterfølgende talt med OB-sponsoren. Her uddyber Barfoed, at han er skuffet over klubbens resultater gennem en 10-11-årig periode, men det får ham ikke til at opgive støtten.

- Det ændrer ikke på, at jeg fortsat har ambitioner på klubbens og byens vegne, og jeg er langsigtet sponsor i OB, siger Frederik Barfoed til Tipsbladets hjemmeside.

OB har efter otte spillerunder otte point på Superligaens niendeplads. I weekenden skal fynboerne på besøg hos FC Midtjylland.

OB-sportsdirektør Björn Wesström vil ikke garantere, at det er med Andreas Alm som træner, men lige nu er der tillid til træneren, siger Wesström til TV 2 Sport.

- Så længe, han er her, har han alles fulde tillid. Det fungerer ikke sådan, at man har lidt tillid - eller ret meget tillid. Man har tillid eller ej. Lige nu har vi tillid til ham, siger Björn Wesström.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“