Sport - Ritzau

Sprudlende håndboldmænd gør rent bord i Golden League

Sprudlende håndboldmænd gør rent bord i Golden League

Sprudlende håndboldmænd gør rent bord i Golden League

Ritzau
Bergen
Zuletzt aktualisiert um:
Håndball Golden League Gjensidige Cup 2023 Nederland - Danmark Foto: Stian Lysberg Solum/Ritzau Scanpix

Den danske offensiv imponerede igen, da Holland blev slået i sidste Golden League-kamp.

Tre kampe, tre sejre. Resultatmæssigt er der ikke en finger at sætte på håndboldlandsholdets Golden League-udflugt til Norge, der sluttede med en klar sejr over Holland.

Danmark vandt hele 40-23 og viste igen, at timingen i angrebsspillet er i absolut topklasse.

Fra første minut scorede spillerne nærmest, som det passede dem, og der var så meget angrebslyst, at landstræner Nikolaj Jacobsen i en timeout bad sit hold om at sætte tempoet ned, så de kunne træne nogle indøvede kombinationer.

Aaron Mensing holdt skudfest på venstre back og har i denne turnering grebet den chance, han har fået i fraværet af den skadede Simon Pytlick.

Den sønderjyske storskytte buldrede syv bolde rundt om ører, arme og ben på den hjælpeløse hollandske målmand i den halvleg, han fik lov at spille.

Landstræneren skal dog stadig finpudse forsvarsspillet frem mod EM i januar. Ligesom i kampen mod Spanien var der til tider problemer i midtzonen omkring stregspilleren. Især i kampens første del kom hollænderne lovlig nemt til chancer.

Det stod 20-13 ved halvtid, og så kunne Nikolaj Jacobsen bruge anden halvleg til at eksperimentere. Emil Madsen kom ind ved siden af Mathias Gidsel, så man spillede med to venstrehåndede spillere i bagkæden.

Den usædvanlige opstilling fungerede ganske glimrende. Danmark spillede også efter pausen med meget få tekniske fejl og et tilsyneladende grænseløst overskud i offensiven.

Det succesfulde landshold er gået igennem 2023 som ubesejret. 18 kampe har indbragt 17 sejre og et nyt verdensmesterskab. Den uafgjorte gruppekamp mod Kroatien ved VM i Malmø er den eneste lille plet på et ellers fejlfrit håndboldår.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kulturkommentar

Claudia Knauer
Claudia Knauer
„Verbindlich – Unverbindlich“