Sport - Ritzau

Sportsdirektør hylder Asgreen: Han har kæmpet så hårdt

Sportsdirektør hylder Asgreen: Han har kæmpet så hårdt

Sportsdirektør hylder Asgreen: Han har kæmpet så hårdt

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-TDF2023-STAGE 18-PODIUM Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix

Kasper Asgreen har "et stærkt hoved", siger Quick-Step-chef. Michael Mørkøv fornemmede panik i feltet.

Lettelsen er til at få øje på i Quick-Step-lejren, efter at Kasper Asgreen med sin sejr på torsdagens etape omsider gav det skrantende storhold noget at juble over.

Sportsdirektør Tom Steels uddelte da også bjørnekram til både ryttere, sportsdirektørkolleger og andre ansatte, der kom forbi, da han holdt hof uden for holdbussen.

Den rutinerede belgier lægger ikke skjul på, at holdet har været i store problemer - især da sprinteren Fabio Jakobsen rejste hjem.

- Vi var nødt til at holde modet oppe. Julian Alaphilippe har været vigtig for os, fordi han blev ved med at gå med i udbrud, ligesom Kasper også gjorde.

- Det holdt moralen oppe på holdet. Vi vidste, at der var muligheder for os i dag (torsdag, red.) og i morgen, og Kasper tog det i egne hænder, siger Tom Steels.

Med sejren understregede Asgreen, at han er tilbage på det niveau, han havde, inden han blev skadet for et år siden.

- Jeg er meget glad på Kaspers vegne, efter at han har måttet kæmpe så hårdt for at komme tilbage til sit topniveau. Forårssæsonen var ikke perfekt, men vi har set ham vokse dag for dag, så jeg er virkelig glad for, at han vandt, siger Steels.

Asgreens sejr blev grundlagt i et udbrud, der egentlig virkede håbløst på en dag, som sprinterne havde regnet med skulle være deres.

I feltet troede holdkammeraten Michael Mørkøv i begyndelsen heller ikke på projektet. Men som tiden gik, ændrede stemningen sig.

- Vi kunne se med cirka 50 kilometer til mål, at dem, der sad og jagtede, stille og roligt begyndte at eksplodere. Der bredte sig en panik i feltet for at finde folk, der kunne jagte det her udbrud.

- På det tidspunkt vidste vi, at de havde en reel chance, siger Mørkøv.

Tom Steels peger på, at udbruddet havde den rigtige sammensætning med stærke temporyttere som Asgreen, Victor Campenaerts og Jonas Abrahamsen.

- Men Tour de France handler også meget om rytternes karakter. De skal selvfølgelig have fysikken, men de lider i tre uger, så det kræver også et stærkt hoved, og jeg ved ikke, om alle danskere er sådan... Men Kasper er en meget stærk person, der aldrig giver op, siger sportsdirektøren.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“