Sport - Ritzau

Sporting sænker Tottenham i sidste øjeblik

Sporting sænker Tottenham i sidste øjeblik

Sporting sænker Tottenham i sidste øjeblik

Ritzau
Lissabon
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-SPORTING-TOTTENHAM Foto: Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix

Sporting scorede to gange på under tre minutter, da portugiserne slog Tottenham med 2-0.

Pierre-Emile Højbjerg og resten af Tottenhams spillere må rejse hjem fra Lissabon uden point.

Tirsdag aften tabte Tottenham med 0-2 ude til Sporting CP i Champions League-gruppespillet efter to scoringer i kampens sidste minutter.

Det første mål blev scoret med få sekunder tilbage af den ordinære spilletid. Her steg angriberen Paulinho til vejrs efter et hjørnespark og headede bolden over i det fjerneste målhjørne til vild jubel.

To minutter senere scorede Arthur Gomes et forrygende mål, da han sendte bolden mellem benene på Hugo Lloris efter en flot solotur. Et minut tidligere var han blev skiftet ind til sin Sporting-debut.

Forud for de hæsblæsende slutminutter var der kun få højdepunkter i en kedelig kamp, hvor begge hold virkede tilfredse med en nullert og et enkelt point.

I første halvleg viste Tottenham-angriberen Richarlison skarphed foran mål, men alt andet end skarphed i forhold til at stå på den rigtige side af offsidelinjen.

I den anden diskede Hugo Lloris op med en pragtredning og sørgede for 0-0 ved pausen.

Pierre-Emile Højbjerg sled rundt på Tottenhams midtbane opgøret igennem. I det 84. minut fik han et gult kort for at stoppe et lovende angreb på ulovlig vis.

Efter to spillerunder topper Sporting gruppen med maksimumpoint, mens Tottenham har tre point. Pointløse Marseille og Frankfurt mødes senere tirsdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“