Sport - Ritzau

Skadet Skov Olsen melder afbud til landsholdssamling

Skadet Skov Olsen melder afbud til landsholdssamling

Skadet Skov Olsen melder afbud til landsholdssamling

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Fotball Conference League, Club Brugge - Molde Foto: Bruno Fahy / Belga/Ritzau Scanpix

Andreas Skov Olsen har meldt afbud til de kommende testkampe. Gustav Isaksen er indkaldt som erstatning.

En ny skade betyder, at fodboldlandstræner Kasper Hjulmand igen må foretage en ændring i årets første landsholdstrup.

Kantspilleren Andreas Skov Olsen udgik torsdag aften af Club Brugges Conference League-kamp mod Molde med en skade, og den har vist sig at holde Skov Olsen ude af de forestående testkampe mod Schweiz og Færøerne.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på det sociale medie X.

Lazios Gustav Isaksen er blevet indkaldt som erstatning.

22-årige Isaksen skiftede i sommeren 2023 fra FC Midtjylland til Lazio, hvor det har været en blandet start. Danskeren er noteret for 23 optrædener for den italienske klub og har scoret to mål.

Skov Olsen havde netop vist storform og scoret to mål, inden en skade tvang ham til at udgå af opgøret mod Molde.

Det er allerede den anden udskiftning, der bliver lavet, efter Hjulmand tirsdag udtog truppen.

Torsdag meldte midtbanespilleren Christian Nørgaard afbud med en skade, og han blev erstattet af Celtics Matt O'Riley.

Danmark møder Schweiz i Parken 23. marts, mens Færøerne gæster Brøndby Stadion tre dage senere.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“