Sport - Ritzau

Silkeborg-sportschef forventer at holde på profilerne

Silkeborg-sportschef forventer at holde på profilerne

Silkeborg-sportschef forventer at holde på profilerne

Ritzau
Silkeborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Silkeborg IF - OB Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Silkeborgs sportschef, Jesper Stüker, forventer, at det er muligt at holde på profilerne i transfervinduet.

Der har været rift om profilerne i Silkeborg IF gennem det meste af transfervinduet.

Især de offensive esser Nicklas Helenius og Nicolai Vallys har været varme på rygtebørsen.

Silkeborg IF Invest A/S kom dog torsdag med en halvårsrapport, hvor der ikke blev budgetteret med yderligere indtægter i transfervinduet.

Ifølge sportschef i klubben, Jesper Stüker, kan forventningerne i halvårsrapporten godt ændres. Han tror dog ikke, at det kommer til at ske.

- Man kan godt ændre sine forventninger, men forventningen er, at der ikke kommer mere ud og flere penge i kassen. Man ved dog aldrig, siger sportschefen efter Silkeborgs nederlag mod OB.

Indtil videre har holdet kun solgt solgt en profil fra sidste sæsons bronzehold, da højrebacken Rasmus Carstensen skiftede til belgiske KRC Genk i en rekordhandel for Silkeborg.

Hvis yderligere handler skal ske, så skal der komme et ekstraordinært bud, inden transfervinduet lukker.

- Der skal et tilbud til, som vi ikke kan sige nej. Det kommer an på hvem, der er bud efter, og hvordan vi står i forhold til det.

- Indtil videre har der ikke været noget, som vi ikke har kunnet sige nej til, så det vil overraske mig, hvis der kommer noget sent i vinduet, lyder det fra Jesper Stüker.

Selvom sportschefen ikke forventer, at der bliver solgt profiler, så regner han med, at der bliver travlt op til deadline for køb og salg af spillere.

- Der er altid sindssygt mange bolde i luften. Der er noget, der skal prøves af i forhold til klubber og agenter, så jeg forventer faktisk, at det bliver meget hektisk.

- Umiddelbart tænker jeg, at vi er færdige med at hente spillere, men vi har bolde i luften. Det mest sandsynlige er dog, at de nok bare falder til jorden, siger Jesper Stüker.

Silkeborg har også hentet spillere i løbet af sommeren, hvor alsidige Lukas Engel, offensivspilleren Tonni Adamsen og forsvarsspilleren Robin Østrøm er blevet købt af holdet fra Søhøjlandet.

Derfor vil Jesper Stüker også være glad, hvis transfervinduet lukkede nu.

- Jeg er rigtig godt tilfreds. Vi har bevaret vores trup udover salget af Rasmus Carstensen. Han har givet os klubbens største transfer, og jeg synes, at vi har været godt dækket ind på hans position.

- Derudover synes jeg, at vi har fået gode spillere ind i vores trup, og derfor er jeg vældig godt tilfreds, siger sportschefen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“