Sport - Ritzau

Sexisme-anklaget holdejer vil nu sælge Phoenix Suns

Sexisme-anklaget holdejer vil nu sælge Phoenix Suns

Sexisme-anklaget holdejer vil nu sælge Phoenix Suns

Ritzau
Phoenix
Zuletzt aktualisiert um:
Suns Sarver Investigation Basketball Foto: Ross D. Franklin/Ritzau Scanpix

Robert Sarver, der er anklaget for upassende opførsel over for kvindelige ansatte, vil nu sælge Phoenix Suns.

Den sexisme-anklagede NBA-klubejer Robert Sarver oplyser onsdag, at han agter at skille sig af med basketball-klubben Phoenix Suns.

En uvildig undersøgelse slog i sidste uge ifølge NBA fast, at Sarver "tog del i adfærd, der tydeligt krænkede almindelige standarder på arbejdspladsen, som regler og politikker for hold og ligaen ellers afspejler".

For det har han både fået et års suspension og en bøde på den klækkelige sum af ti millioner dollar. Det svarer til cirka 75,1 millioner kroner.

- Ord, som jeg nu fortryder, overskygger to årtier, hvor jeg har opbygget organisationer, som bringer folk tættere på hinanden - og som har styrket Phoenix-området - gennem den samlende kraft, som professionel herre- og kvindebasketball er, siger han i en udtalelse.

Klubejeren er ifølge eget udsagn en troende mand, som mener, at alle har en vej til selvransagelse og tilgivelse.

- Men i vores herskende utilgivelige klima er det blevet mig smerteligt klart, at det ikke længere kan lade sig gøre.

- At hvad end godt jeg måtte have udrettet eller stadig kunne have udrettet, ikke opvejer de ting, som jeg har sagt i fortiden, siger han.

Den uvildige undersøgelse kom, efter at mediet ESPN i november 2021 udgav en artikel, hvor flere end 70 af Phoenix Suns' medarbejdere var citeret.

De påstod, at Sarver har skabt et "giftigt" arbejdsmiljø i de 17 år, han har stået i spidsen for klubben.

- Den opførsel indebar både brugen af racistisk ufølsomt sprog, ulige behandling af kvindelige medarbejdere, sexrelaterede udtalelser og opførsel samt hård behandling af medarbejdere, der lejlighedsvist udgjorde mobning, lød det i sidste uge i en udtalelse fra NBA.

Robert Sarver har både ejet herreholdet Phoenix Suns og kvindeholdet Phoenix Mercury siden 2004.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“