Sport - Ritzau

Sarah Mahfoud tvinges til at droppe kamp inden VM-opgør

Sarah Mahfoud tvinges til at droppe kamp inden VM-opgør

Sarah Mahfoud tvinges til at droppe kamp inden VM-opgør

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Amanda Serrano v Sarah Mahfoud - IBF, IBO, WBC Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix

Den danske boksers kamp 13. januar mod Michela Braga er blevet aflyst, da Mahfoud ellers vil misse VM-kamp.

Den danske bokser Sarah Mahfoud er tvunget til at opgive sin kamp 13. januar for at fastholde muligheden for en stor VM-kamp.

Det skriver Danish Fight Night i en pressemeddelelse.

Det er bokseforbundet WBC (World Boxing Council), der har tvunget danskeren til at droppe kampen, da hun ellers vil misse en VM-kamp mod australske Skye Nicolson.

Kampen 13. januar var en såkaldt WBC Silver-titelkamp mod ubesejrede Michela Braga i Royal Arena i København.

- Det er irriterende ærgerligt, men mit ultimative mål har hele tiden været at sikre mig en ny VM-kamp igen, og derfor må jeg følge de anvisninger, der bliver givet, siger Mahfoud.

- Jeg har ikke tænkt mig at træde til side og lade Skye Nicolson snuppe VM-titlen ved at møde en anden modstander. Hun slipper ikke for at møde mig, og jeg skal nok blive verdensmester igen.

WBC har oplyst, at den danske bokser vil miste sin status som officiel udfordrer til den forestående VM-kamp mod Skye Nicolson, hvis hun bokser i mellemtiden.

- Det er fortvivlende og ærgerligt over for Sarah Mahfoud, Michela Braga og det danske boksepublikum, det er samtidig en beslutning, der er svær at gå imod eller protestere over, for hele missionen har jo været at skaffe Sarah Mahfoud en ny stor VM-kamp, og vi tør ikke risikere, at den chance forpasses, siger Mahfouds promotor, Bettina Palle.

Muligheden for en VM-kamp mod Nicolson er opstået, fordi verdensmester Amanda Serrano i protest mod reglerne har opgivet sit VM-bælte hos WBC.

WBC har taget Serranos beslutning om at opgive VM-titlen til efterretning og har efter et møde i mesterskabskomitéen nu beordret en VM-kamp mellem danske Sarah Mahfoud og australske Skye Nicolson om den ledige titel.

Den danske bokser må dog ikke bokse nogen kampe inden opgøret mod Nicolson, lyder kravet fra bokseforbundet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“