Sport - Ritzau

Sarah Mahfoud øjner ny VM-kamp: Jeg bliver uundgåelig

Sarah Mahfoud øjner ny VM-kamp: Jeg bliver uundgåelig

Sarah Mahfoud øjner ny VM-kamp: Jeg bliver uundgåelig

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Amanda Serrano v Sarah Mahfoud - IBF, IBO, WBC Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix

Et år efter at have mistet sin status som verdensmester vil Sarah Mahfoud tage et stort skridt mod ny VM-kamp.

Sarah Mahfoud udgør den ene halvdel af hovedkampen, når boksestævnet Danish Fight Night for anden gang afvikles i Royal Arena på Amager.

Verdensmesterbæltet i fjervægt hos forbundet IBF blev revet af hende sidste år, da hun tabte til puertoricanske Amanda Serrano i Manchester.

Lørdag aften venter den tidligere mangedobbelte verdensmester Marcela Acuña. Her er WBC's Silver Championship på højkant, og hvis Mahfoud vinder, kan det meget vel blive et stort skridt mod en ny VM-kamp.

- Nederlaget har gjort mig sulten efter at komme stærkere tilbage og blive verdensmester igen. Jeg har et helt klart mål foran mig nu.

- Det betyder alt, at jeg kommer tilbage og får muligheden for en VM-kamp igen. Om det er mod Amanda Serrano eller en anden, er sådan set ligegyldigt. Men nu er det hende, der har alle bælterne, så det er selvfølgelig hende, jeg jagter, siger danskeren.

46-årige Acuña er lidt af en legende inden for boksning.

Argentineren har måske nok toppet, men hun har stadig en aggressiv boksestil og har ifølge danskeren formået at bevare et højt sportsligt niveau.

Samtidig rangerer hun højt nok hos de forskellige forbund til, at en sejr over hende vil give genlyd.

- Jo bedre modstandere, jeg kan vinde over, jo mere sikker er min plads i toppen af alle ranglisterne. På et eller andet tidspunkt bliver jeg uundgåelig. Helst inden for den nærmeste fremtid, lyder det fra Mahfoud.

Ud over at være professionel bokser arbejder Mahfoud som sygeplejerske. Op til lørdagens boksekamp har hun kun taget enkelte vikarvagter, og i løbet af den seneste uge har duellen i ringen haft hendes fulde fokus.

34-årige Mahfoud har desuden været aktuel i den bedste sendetid i tv-programmet "Forræder" de seneste måneder, og hun er bevidst om, at det vigtigt at skabe opmærksomhed om sig selv og sporten.

- Det handler også om at holde sit navn varmt, så folk synes, at man er spændende at følge. Det betyder enormt meget for, at folk gider at komme og se det.

- Et boksestævne kan ikke lade sig gøre, hvis der ikke er nogen tilskuere. Selvfølgelig håber jeg at kunne tiltrække mennesker, som måske ikke ville se boksning ellers, fordi jeg er kvinde, og fordi de måske også har set mig andre steder, forklarer hun.

Ud over Mahfoud skal navne som Enock Poulsen og Oliver Meng blandt andre i ringen. Der bokses i alt 11 kampe lørdag i Royal Arena.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“