Sport - Ritzau

Ryder Cup-kaptajn tager Højgaard med på Europas hold

Ryder Cup-kaptajn tager Højgaard med på Europas hold

Ryder Cup-kaptajn tager Højgaard med på Europas hold

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Wyndham Championship - Final Round Foto: Jared C. Tilton/Ritzau Scanpix

Nicolai Højgaard bliver den fjerde danske golfspiller, som får en plads på Europas Ryder Cup-hold.

Golfspilleren Nicolai Højgaard er udtaget til det europæiske hold, som senere på måneden skal dyste mod USA i Ryder Cup.

Danskeren blev officielt udtaget af kaptajnen Luke Donald ved en præsentation af holdet mandag eftermiddag.

Dermed bliver han den fjerde danske golfspiller, der får plads i den prestigefyldte duel.

Tidligere har Thomas Bjørn, Søren Hansen og Thorbjørn Olesen haft samme ære.

Olesen var den seneste deltager med dansk pas, da han var med til at besejre amerikanerne i 2018.

Forud for mandagens udtagelse var Thorbjørn Olesen også nævnt som en af kandidaterne til at snuppe en plads på Europas hold, og det samme var Nicolai Højgaard tvillingbror, Rasmus Højgaard.

Men det blev altså 22-årige Nicolai Højgaard, som kan se frem til sin debut på den helt store scene i italienske Guidonia Montecelio.

Stortalentet har vist god form på det seneste med en tredjeplads i Czech Masters og en delt femteplads i Omega European Masters.

Hans to sejre på DP World Tour kom i 2021 og 2022. Til gengæld viste han tidligere i år sit værd i turneringen Hero Cup, hvor det kontinentaleuropæiske hold besejrede Storbritannien og Irland.

Luke Donald skulle personligt pege på seks spillere, der skulle med på det europæiske hold.

Ud over Højgaard faldt valget på Shane Lowry fra Irland, Ludvig Åberg fra Sverige, Sepp Straka fra Østrig samt Tommy Fleetwood og Justin Rose fra England.

I forvejen havde seks spillere automatisk sikret sig en plads på baggrund af de point, de har skrabet sammen i diverse turneringer.

Det drejer sig om nordirske Rory McIlroy, spanske Jon Rahm, skotske Robert MacIntyre, norske Viktor Hovland samt englænderne Tyrrell Hatton og Matt Fitzpatrick.

Thomas Bjørn er vicekaptajn på Europas hold.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“