Sport - Ritzau

Rune skal slå skuffelse ud med wildcard i Montpellier

Rune skal slå skuffelse ud med wildcard i Montpellier

Rune skal slå skuffelse ud med wildcard i Montpellier

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-AUS-OPEN Foto: William West/Ritzau Scanpix

Holger Rune bliver topseedet i næste uges ATP 250-turnering i franske Montpellier.

Holger Rune havde givetvis håbet stadig at spille Australian Open i denne uge, hvor man er nået frem til kvartfinalerne. Men det tidlige exit i anden runde har givet et hul i turneringskalenderen.

Det hul fylder danskeren nu ud ved at rejse til Frankrig, hvor han fra mandag stiller op i ATP 250-turneringen i Montpellier.

Danskeren har takket ja til et wildcard, og det fremgår af atptour.com, at danskeren bliver topseedet i turneringen. Han skal som oversidder i første runde tidligst spille onsdag.

- Holger Rune trænger til selvtillid efter skuffelsen i Australian Open, og han er god på de hurtige underlag indendørs, hvor han har vundet nogle af sine største sejre, siger tennisekspert Peter Bastiansen til TV 2 Sport.

- Det er en god beslutning at spille i næste uge i Montpellier, så Rune forhåbentlig kommer sig hurtigt mentalt efter nederlaget til Cazaux i Melbourne.

Rune deltog også i Montpellier sidste år. Her nåede han frem til semifinalen.

Franske Arthur Cazaux, der sendte Rune ud af Australian Open, er ligeledes på startlisten i Montpellier.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“