Sport - Ritzau

Rindom tager bronze med hjem fra VM

Rindom tager bronze med hjem fra VM

Rindom tager bronze med hjem fra VM

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
SAILING-OLY-2021-2020-TOKYO Foto: Olivier Morin/Ritzau Scanpix

Anne-Marie Rindom lå nummer to inden medaljesejladsen, men endte med bronze ved VM.

Det blev søndag til en dansk medalje i Ilca 6-klassen ved VM i sejlsport i den hollandske by Haag.

Den olympiske mester Anne-Marie Rindom havde håbet på mere, da hun lå nummer to inden søndagens medaljesejlads, men efter 21 sejladser i alt måtte hun indse, at præstationen ikke rakte til mere end bronze.

- Det er aldrig særlig fedt at miste en placering i medal race, men jeg ved også, at det er vilkårene. Jeg er sindssygt stolt over at være med i medaljekampen. Det er altid målet at kæmpe med om guldet indtil sidste sejlads, og det gjorde jeg, siger hun.

En straf i den afsluttende sejlads gjorde det svært for Rindom at slutte højere i stillingen.

- Det er ikke det perfekte udgangspunkt for at vinde guld. Derfra handlede det om at kæmpe for at få en medalje med hjem. Jeg begik ikke flere fejl og endte også med en medalje, så på den måde bliver jeg også nødt til at klappe mig selv på skulderen, forklarer hun.

Ilca 6, som er kvindernes en-personsjolle, gik tidligere under navnet laser radial. Det var under den betegnelse, at Rindom i 2021 hentede guld ved OL i Tokyo.

Hun blev også verdensmester i 2015, 2019 og 2022 i samme disciplin, mens det i 2016 blev til OL-bronze i Rio.

Selv om det ikke blev til guld i Haag, kan hun glæde sig over, at hun med finalepladsen sikrede Danmark en plads ved næste års sommerlege i Paris. Eller nærmere bestemt Marseille, hvor sejlerne skal dyste om metal.

Rindom har siden seneste OL eksperimenteret med forskellige bådtyper. Blandt andet katamaranen som en del af det danske hold i sejlsportsligaen SailGP.

Det vil hun fortsætte med lidt endnu, men der vil være et skærpet fokus på favoritbåden.

- Der er helt klart meget mere fokus på OL-klassen nu. Jeg er stadig en del af SailGP og skal med til nogle af deres stævner. Men aftalen har fra start været, at når VM var slut, evaluerer vi, og så kører vi fuld på med laser-kampagnen frem mod Marseille.

- Det er også derfor, at jeg er fortrøstningsfuld omkring, at der er mere at give af. Jeg har ikke brugt lige så meget tid på laseren, som jeg gjorde frem mod OL i Tokyo, lyder det fra bronzevinderen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“