Sport - Ritzau

Real Madrid-profil står fast på kritik af Saudi-Arabien

Real Madrid-profil står fast på kritik af Saudi-Arabien

Real Madrid-profil står fast på kritik af Saudi-Arabien

Ritzau
Leipzig
Zuletzt aktualisiert um:
Before the match RB Leipzig - Real Madrid Foto: Jan Woitas/Ritzau Scanpix

Toni Kroos blev bekræftet i sin kritik, da han i januar var i Saudi-Arabien sammen med Real Madrid.

Real Madrid-spilleren Toni Kroos kritiserede i sommer andre fodboldspilleres klubskifter til Saudi-Arabien.

Den tyske midtbanespiller udtalte, at saudiarabiske klubber blot var attraktive på grund af lukrative lønninger, og at det ikke kunne friste ham selv på grund af landets syn på menneskerettigheder.

I januar blev han mødt med buhråb og piften, da han sammen med Real Madrid vandt den spanske Super Cup i Saudi-Arabien.

- For mig var det en bekræftelse på, at alt det jeg sagde i mit interview var korrekt, siger Toni Kroos mandag.

Til magasinet Sports Illustrated sagde den 34-årige tysker for et halvt år siden følgende om fodboldkollegers kontrakter med saudiarabiske klubber:

- Folk siger, at de spiller ambitiøs fodbold der, men det handler kun om penge.

- Det er en beslutning, der handler om penge og går imod fodbolden. Det begynder at blive svært for det fodboldspil, som vi kender og elsker.

Blandt de fodboldspillere, der i dag er tilknyttet klubber i Saudi-Arabien, er Cristiano Ronaldo og Karim Benzema.

Toni Kroos befinder sig i øjeblikket i Tyskland, hvor Real Madrid tirsdag møder RB Leipzig i ottendedelsfinalen i Champions League.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“