Sport - Ritzau

Real Madrid og Manchester City brager sammen i CL

Real Madrid og Manchester City brager sammen i CL

Real Madrid og Manchester City brager sammen i CL

Ritzau
Nyon
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-FBL-EUR-C1-MAN CITY-REAL MADRID Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Forsvarende mester Manchester City fik en hård lodtrækning til denne sæsons kvartfinaler i Champions League.

Fredagens lodtrækning til Champions Leagues kvartfinaler magede det således, at de seneste to vindere af turneringen tørner sammen. Igen fristes man til at sige.

Forsvarende mester Manchester City skal et smut til Bernabeu i den første af de to kampe for at møde Real Madrid, som vandt turneringen forrige år.

Fælles for dem er, at de på deres respektive veje til triumferne slog hinanden ud. Både sidste år og forrige år var det dog første i semifinalen, de stød sammen.

Alle kvartfinaleopgørene spilles 9./10. og 16./17. april.

I de øvrige kampe skal FC Barcelona op imod Paris Saint-Germain, Arsenal møder Bayern München, mens Atlético Madrid og Borussia Dortmund runder kvartfinalefeltet af.

Manchester City vandt sidste års udgave af turneringen efter en 1-0-sejr i finalen over Inter. I semifinalen spillede man 1-1 ude mod Real Madrid, men satte tingene på plads med 4-0 hjemme i returopgøret.

Året før vandt City hjemme i kamp ét 4-3 i en vild kamp og førte længe 1-0 i returkampen. Men på to sene mål tvang Real Madrid kampen i forlængelse og vandt opgøret 3-1. Det gav en samlet 6-5-sejr.

Finalen i denne sæson spilles på Wembley i London 1. juni.

Barcelona og PSG har også spillet mindeværdige kampe mod hinanden i turneringen. Bedst huskes nok ottendedelsfinalen i 2016/17-sæsonen.

PSG udspillede på hjemmebane Barcelona med 4-0, men faldt helt sammen på Camp Nou i returmødet. På sene scoringer leverede Barcelona CL-historiens største comeback og vandt kampen 6-1.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“