Sport - Ritzau

Rapinoe blev skadet tre minutter inde i sin afskedskamp

Rapinoe blev skadet tre minutter inde i sin afskedskamp

Rapinoe blev skadet tre minutter inde i sin afskedskamp

Ritzau
Seattle
Zuletzt aktualisiert um:
OL Reign v NJ/NY Gotham FC - 2023 NWSL Championship Foto: Meg Oliphant/Ritzau Scanpix

USA's store stjerne på det kvindelige fodboldlandshold Megan Rapinoe fik ikke den ønskede afskedskamp.

Fodboldspilleren Megan Rapinoe måtte natten til søndag dansk tid lade sig udskifte med en skade blot tre minutter inde i sin afskedskamp.

Den dobbelte verdensmester med USA's fodboldkvinder offentliggjorde tidligere på året, at hun ville lægge støvlerne på hylden ved udgangen af denne sæson.

Derfor havde afskedsfesten til kampen mellem Rapinoes OL Reign og Gotham FC i den bedste amerikanske kvindeliga, NWSL, tiltrukket sig stor opmærksomhed.

Men den afbrudte afskedsfest endte med skuffelse for ikke bare dens hovedperson, men også de fremmødte fans og 38-årige Rapinoes tidligere landsholdskolleger.

- Fuldstændig knust, skriver den tidligere landsholdsspiller Mia Hamm på det sociale medie X.

Det er umiddelbart uklart, hvilken skade Rapinoe blev ramt af. Hun tog sig til sin højre læg, da hun blev udskiftet.

Netop en lægskade har holdt Rapinoe fra grønsværen i store dele af året.

For landsholdet kan hun tælle 203 kampe og 63 mål i en periode på mere end 17 år, lige som hun for sit land også kan skrive olympisk guldvinder på cv'et. Den medalje fik hun om halsen ved legene i London i 2012.

I 2019 blev hun kåret som den bedste spiller af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), men hendes berømmelse handler lige så meget om bedrifter uden for banen.

I 2012 fortalte Rapinoe offentligt om sin seksualitet og har siden været en højtprofileret stemme i debatten om LGBT+-rettigheder.

Hun var den førende kraft i det amerikanske kvindelandsholds kamp for lige løn og vilkår i 2021.

Rapinoe trak ligeledes overskrifter, da hun i 2016 forud for en kamp knælede under nationalmelodien i solidaritet med NFL-spiller Colin Kaepernick i kampen mod racisme.

OL Reign tabte kampen 1-2 til Gotham FC, der dermed kan kalde sig mester i NWSL.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“