Sport - Ritzau

Randers snupper point mod FCM efter vild anden halvleg

Randers snupper point mod FCM efter vild anden halvleg

Randers snupper point mod FCM efter vild anden halvleg

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC Midtjylland - Randers FC Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En flot første halvleg af Randers blev spoleret efter pausen af FCM, da holdene delte og spillede 2-2.

Et stort comeback af FC Midtjylland blev spoleret af Randers FC, der hentede et enkelt point i 2-2-opgøret søndag aften i Superligaens 11. runde.

Randers kom flyvende ud fra kampens start. Gæsterne sad på det hele og havde nemt ved at komme til chancer mod et FCM-hold, der nærmest virkede rystede og lavede et hav af fejl.

FCM fik dog ændret kampbilledet i anden halvleg og lavede to hurtige mål, men Randers formåede at komme tilbage og tage et point i Herning.

Med det ene point forbliver FCM på femtepladsen i Superligaen med 18 point. Randers er på ottendepladsen med 13 point.

Kampens første minutter bød på flere chancer til Randers over for en FCM-defensiv, der viste tegn på usikkerhed.

Det var da også gæsterne, der tog føringen efter otte minutter. Lasso Coulibaly kunne nemt drible gennem FCM-defensiven, og i sidste ende satte han også selv 1-0-målet i kassen.

FCM fik arbejdet sig mere ind i opgøret, men hjemmeholdet fik ikke truet Patrik Carlgren i Randers-målet. Gæsterne var stadig farligst og havde ikke svært ved at spille sig igennem FCM-mandskabet. Det forblev dog ved det ene Randers-mål før pausen.

FCM-træner Thomas Thomasberg tog konsekvensen af en skuffende første halvleg ved at skifte hele tre spillere til anden halvlegs start heriblandt anfører Henrik Dalsgaard.

Det gav pote efter lidt mere end en times spil, da indskiftede Franculino udlignede til 1-1. Efter et langskud ramte bolden FCM-angriberen, og den nåede akkurat over mållinjen.

Få minutter senere blev forløsningen total på MCH Arena, da en anden indskifter, Darío Osorio, køligt driblede ind i banen og sparkede 2-1-målet ind.

Med 20 minutter tilbage kom Randers dog tilbage i opgøret. Forsvarsspilleren Björn Kopplin stod helt alene tæt under mål efter et godt Randers-angreb, og han headede udligningen ind.

Slutfasen var en åben slagudveksling, men ingen af holdene kom frem til føringsmålet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“