Sport - Ritzau

Randers er forundret over timing af Brøndby-udelukkelse

Randers er forundret over timing af Brøndby-udelukkelse

Randers er forundret over timing af Brøndby-udelukkelse

Ritzau
Randers
Zuletzt aktualisiert um:
Randers FC - Brøndby IF, 3F Superliga playoff Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Randers-direktør frygter, at Brøndby-fans vil købe billet til hjemmeafsnit på grund af udelukkelse.

På søndag tager Randers FC imod Brøndby i Superligaen, men det bliver uden fans fra Brøndby, der ikke må have fans med til udekampe resten af året efter mange balladesager, senest i udekampen mod Viborg 18 september.

I Randers undrer man sig over timingen i Fodboldens Disciplinærinstans' beslutning.

- Vi er ærgerlige og forundrede over beslutningen, men mest af alt timingen af den, siger sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside.

- Vi forstår godt, at der skal være konsekvenser ved det, der er foregået, men det er helt absurd, at vi ikke får det direkte at vide, men i stedet skal informeres om det via medierne. Det er vildt at komme med en melding med så kort varsel.

Han peger på, at der nu er risiko for, at Brøndby-fans ønsker at købe billetter til hjemmeholdets afsnit.

- Vi har forberedt kampen længe, og fra et sikkerhedsmæssigt hensyn giver det os nogle udfordringer, hvorfor vi også midlertidigt har valgt at suspendere billetsalget, fortæller Søren Pedersen.

- Vi skal nu til at forholde os til, om Brøndby-fans køber billetter til hjemmeafsnittene, hvilket vi tidligere har været ude over ved at kunne flytte Brøndby-fans fra de afsnit til udebaneafsnittet, som af samme grund også har været udvidet til tidligere opgør.

Pedersen tilføjer, at man ikke har fået vejledning til at skulle håndtere det.

I et interview med Tipsbladet fortæller direktøren, at man forventer at miste 200.000 kroner på Brøndby-fansenes fravær.

Brøndby får heller ikke fans med til udekampene mod AGF og OB samt pokalkampen mod Aarhus Fremad.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kulturkommentar

Claudia Knauer
Claudia Knauer
„Verbindlich – Unverbindlich“