Sport - Ritzau

PSG ansætter tidligere Barcelona-træner

PSG ansætter tidligere Barcelona-træner

PSG ansætter tidligere Barcelona-træner

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-FBL-FRA-LIGUE1-PSG Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix

Christophe Galtier er fyret i PSG. Cheftrænerjobbet overtages af spanske Luis Enrique.

Efter flere ugers rygter om, at det var under opsejling, blev det onsdag bekræftet af den franske fodboldklub Paris Saint-Germain.

Cheftræner Christophe Galtier er smidt på porten. Det oplyser den franske mesterklub på Twitter.

Adskillige medier har længe rapporteret om, at fyringen var på vej, efter at Galtier har været kritiseret voldsomt i løbet af sæsonen.

Senere onsdag blev den nye cheftræner så præsenteret. Som ventet er spanske Luis Enrique blevet ansat til at overtage Galtiers job på en toårig kontrakt.

Luis Enrique har tidligere trænet FC Barcelona og det spanske landshold. Med FC Barcelona vandt han i 2015 "The Treble", der betyder, at man i samme sæson har vundet både den hjemlige liga, den hjemlige pokalturnering og Champions League.

Han er derudover også tidligere spiller og har optrådt for både Real Madrid og FC Barcelona samt det spanske landshold.

Efter VM i Qatar blev 53-årige Enrique fyret som landstræner for Spanien.

Galtier fik en enkelt sæson i det varme parisiske sæde. Han førte holdet til endnu et fransk mesterskab, men det er ikke nok for den stenrige klub, hvis erklærede mål er at vinde Champions League.

Han har tidligere stået i spidsen for Saint-Etienne, Lille og Nice, før han kom til PSG. Med Lille vandt han det franske mesterskab i 2020/21-sæsonen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“