Sport - Ritzau

Presset Holger Rune slår sig i fransk semifinale

Presset Holger Rune slår sig i fransk semifinale

Presset Holger Rune slår sig i fransk semifinale

Ritzau
Montpellier
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-FRA-ATP Foto: Sylvain Thomas/Ritzau Scanpix

Med en sejr i to tætte sejr blev Holger Rune klar til semifinalen i den franske ATP-turnering i Montpellier.

Gregoire Barrere ligger et godt stykke under Holger Rune på verdensranglisten.

Men danskeren måtte alligevel på hårdt arbejde for at slå franskmanden, da de to mødtes i kvartfinalen i ATP-turneringen i Montpellier fredag aften.

Rune vandt 7-6 (7-2), 7-6 (7-5) og skal altså nu spille semifinale.

- Jeg vidste, han var i god form, så jeg forventede, han ville spille godt, siger Rune i vinderinterviewet på banen efter kampen.

- Han havde publikum med sig, så det var ekstra svært, men jeg er glad for, jeg kunne holde fokus.

I semifinalen venter amerikanske Maxime Cressy. Ham har Holger Rune mødt tre gange tidligere, senest ved Australian Open i januar. Alle tre gange er det endt med dansk sejr.

Holger Rune er nummer ni på verdensranglisten og topseedet i den franske turnering, der formelt hedder Open Sud de France og rangerer på laveste niveau på ATP Tour.

Rune var usædvanligt uskarp fra kampens start fredag. Danskeren sendte mange bolde i nettet og ud af banen, og det udnyttede en velspillende Barrere, der er nummer 75 på verdensranglisten, i fjerde parti til at bryde til 3-1.

Der gik dog ikke længe, før Rune fik gjort skaden god igen. Danskeren virkede trods frustrationer til at komme op i gear, og efter et langt parti fik han brudt Barrere og reduceret til 3-4.

Ved 4-4 spillede Rune sig til flere breakmuligheder, men Barrere holdt stand. Sættet endte i tiebreak, og her var Rune overlegen med en sejr på 7-2.

I andet sæt skiftedes de to spillere til at holde serv uden ret meget besvær. Ved 1-1 måtte Rune ganske vist afværge to franske breakmuligheder, men efterfølgende havde danskeren ikke problemer i eget udlæg.

Det havde Barrere heller ikke, og så skulle endnu et sæt afgøres i en tiebreak.

Rune startede med at komme bagud 0-1 i egen serv, men vandt så tre point i træk.

Det begyndte at lugte af en dansk sejr, men symptomatisk for kampen fik Rune ikke noget foræret.

Barrere kæmpede sig på 4-4. Det blev også 5-5, men derfra fik Rune lukket kampen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“