Sport - Ritzau

Pokalmestrene sender danmarksmestrene ud af pokalen

Pokalmestrene sender danmarksmestrene ud af pokalen

Pokalmestrene sender danmarksmestrene ud af pokalen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
DM-ugen: Pokalfinale i kvindefodbold Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Nordsjællands fodboldkvinder er på vej mod at forsvare sin pokaltitel efter en stor skalp mod HB Køge.

FC Nordsjælland gik i sidste sæson hele vejen i pokalturneringen i fodbold, og klubben er fortsat godt på vej mod et forsvar af titlen.

Men det krævede en stor indsats af de nordsjællandske kvinder, som onsdag aften var oppe imod de tredobbelte danske mestre fra HB Køge.

Først efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence var opgøret i Køge afgjort, og gæsterne trak altså det længste strå.

Efter de første 90 minutter var der stadig ikke scoret, men i den forlængede spilletid gik der hul på bylden.

Clara la Cour sendte FC Nordsjælland på kurs mod fjerde runde af pokalturneringen, men Emma Regan sørgede for at udligne, inden der stod 120 minutter på tavlen.

Derfor skulle det afgøres fra straffesparkspletten, og her var FC Nordsjælland bedst.

Dermed er klubben på vej til at forsvare den titel, som klubben tog i Aalborg i sommer, hvor Fortuna Hjørring blev nedlagt i finalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“