Sport - Ritzau

Pernille Harder om 7-0-nedsabling: Fantastisk at få comeback

Pernille Harder om 7-0-nedsabling: Fantastisk at få comeback

Pernille Harder om 7-0-nedsabling: Fantastisk at få comeback

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Women''s Super League - Chelsea v Everton Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Pernille Harder er godt tilfreds med sine to mål og 7-0-nedsablingen af Everton på hjemmebane søndag.

Det var en helt fantastisk følelse for Pernille Harder, da hun søndag igen kom på grønsværen på Kingsmeadow - Chelsea-kvindernes hjemmebane i London.

Det siger hun i et interview på Chelseas hjemmeside.

- Det er helt fantastisk. Hver gang jeg kommer på banen, har de (fansene, red.) været fantastiske. Da jeg fik mit comeback på Stamford Bridge (herreholdets hjemmebane, hvor Chelsea-kvinderne af og til spiller, red.), var det helt utroligt. Det gør mig stolt, at de hepper på mig på den måde, siger Harder, der i de seneste ugers tid har måttet nøjes med indskiftninger efter problemer efter en skade.

Chelsea-kvinderne formåede at tage en flot 7-0-sejr over de blå fra Liverpool. Harder kom på måltavlen to gange.

- Det første, tror jeg faktisk, var min første boldberøring. Det var et godt indlæg fra Guro (Reiten, red.), og så kunne jeg bare lægge den i nettet.

- Ved den anden driblede Erin (Cuthbert, red.) et langt stykke, og så kunne jeg lægge den i nettet igen, siger Pernille Harder.

Chelsea ligger efter sejren nummer to i Englands bedste kvindedivision, Womens Super League, med fire point op til Manchester United.

De rødklædte har dog spillet to kampe flere end Chelsea, og med to sejre i de udestående kampe kan Chelsea altså tage en topointsføring i Womens Super League, hvis holdet formår at sejre mod Leicester og West Ham.

- Vi tager det en enkelt kamp ad gangen. Vi skal vinde hver gang, så det er vigtigt, at vi er helt friske til hver kamp, og at vi giver den hele armen. Så er jeg sikker på, at vi godt kan vinde, siger hun.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“