Sport - Ritzau

Pernille Harder bidrager til nedsabling af landsholdskolleger

Pernille Harder bidrager til nedsabling af landsholdskolleger

Pernille Harder bidrager til nedsabling af landsholdskolleger

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Women''s Super League - Chelsea v Everton Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Pernille Harder scorede sine første mål siden oktober, da Chelsea lammetævede Everton 7-0 i Super League.

Danmarks VM-chancer ser ud til at have fået et kæmpe boost.

Anfører Pernille Harder er således vendt tilbage på banen efter en lang skadespause, og søndag scorede angriberen også sine to første mål siden oktober.

Det gik ud over danskerklubben Everton, som med Nicoline Sørensen, Karen Holmgaard, Katrine Veje og Rikke Sevecke i startstopstillingen, Sara Holmgaard som indskifter og Brian Sørensen på sidelinjen tabte udekampen hele 0-7.

Harder startede som i de seneste uger startede på bænken, men kom ind allerede efter 32 minutters spil, og efter mindre end et minut på banen sparkede hun norske Guro Reitens oplæg i nettet til 3-0.

Umiddelbart før pausen forvandlede Harder også en dybdebold til en assist til canadiske Jessie Flemmings 5-0-kasse.

Herefter holdt Chelsea målpause frem til det 81. minut, hvor Everton igen blev spillet tynde, og Harder satte foden på et indlæg fra skotten Erin Cuthbert og øgede til 6-0.

Harder og Chelsea har med sejren 46 point for 18 kampe i toppen af Women's Super League. Manchester United er førerhold med 50 point for 20 kampe.

Chelsea kan med andre ord selv afgøre sin skæbne i forhold til mesterskabet, og London-klubben har næste weekend også mulighed for at vinde FA Cuppen - i givet fald for femte gang siden 2015.

På Wembley brager Harder og kompagni ind i mesterskabsrivalen Manchester United.

Til juli drager Harder med resten af det danske landshold til Australien, hvor Kina, England og Haiti venter i VM's indledende gruppespil.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“