Sport - Ritzau

Overrasket Magnussen ser gode muligheder på svær bane

Overrasket Magnussen ser gode muligheder på svær bane

Overrasket Magnussen ser gode muligheder på svær bane

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Singapore F1 GP Auto Racing Foto: Vincent Thian/Ritzau Scanpix

Banen i Singapore er svær at overhale på, og det er en fordel for Kevin Magnussen, der starter langt fremme.

Der har ikke været meget at smile over for Kevin Magnussen i denne sæson, men lørdag spredte smilet sig fra øre til øre.

Efter en lang periode uden positive resultater satte den danske racerkører sjettebedste tid i kvalifikationen til Singapores grandprix.

- Det er en kæmpe overraskelse. Efter træningerne havde vi selvfølgelig en idé om, at det ville se fint ud, men sjettepladsen var ikke lige i vores beregninger, siger Kevin Magnussen til Viaplay.

Danskeren var sågar bedre end sin teamkammerat, Nico Hülkenberg, i kvalifikationen. Det var inden lørdag kun sket tre gange i 14 forsøg.

Søndag starter Kevin Magnussen foran blandt andre verdensmester Max Verstappen, som klokkede i det i sin kvalifikation.

Derfor bliver der pres på bagfra, når grandprixet bliver skudt i gang. Men Kevin Magnussen har gode forudsætninger, mener han selv.

- Det er ikke hver dag, vi får muligheden for at starte så langt fremme på en bane, hvor det er så svært at overhale, som det er på den her.

- Det kunne ikke have været på en bedre bane. Monaco er den eneste, der er sværere, siger Kevin Magnussen.

Lørdagens sjetteplads er Kevin Magnussens bedste kvalifikationsresultat, siden han i begyndelsen af maj kørte sin racer ind som nummer fire i Miami.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“