Sport - Ritzau

OL-vinder skubber rekordjagtende Shiffrin ud af spotlyset

OL-vinder skubber rekordjagtende Shiffrin ud af spotlyset

OL-vinder skubber rekordjagtende Shiffrin ud af spotlyset

Ritzau
Flachau
Zuletzt aktualisiert um:
ALPINE-SKIING-WORLD-AUT-WOMEN-SLALOM-RUN2 Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix

Petra Vlhova tilføjede Mikaela Shiffrin et overraskende slalomnederlag i aftenløbet i Flachau.

Mikael Shiffrin må fortsat dele sejrsrekorden for kvindelige World Cup-skiløbere med landsmanden Lindsey Vonn.

Amerikaneren kunne være gået alene i front af rekordlisten, men led et efterhånden sjældent nederlag i slalom til slovakken Petra Vlhova.

Vlhova, der sidste år vandt OL-guld i samme disciplin, var bedst i aftenløbet under projektørerne i Flachau i Østrig.

Hun vandt første gennemløb og var næsthurtigst i andet på en piste, der tilsyneladende passer hende godt. Det var Vlhovas tredje slalomsejr i Flachau i karrieren.

Den samlede tid var 0,43 sekunder bedre end Shiffrins. Tyske Lena Dürr kørte et brag af et andet gennemløb og sluttede på tredjepladsen.

Mikaela Shiffrin havde før tirsdagens udfordring vundet fire ud af seks slalomløb i sæsonen. Efter jul har hun ramt noget af en guldåre med seks triumfer i syv World Cup-løb fordelt på slalom, storslalom og super-G.

Med den seneste gevinst i søndags tangerede hun Vonns kvindelige World Cup-rekord med 82 sejre, og det er kun et spørgsmål om tid, før hun sidder alene på tronen.

Der resterer fortsat 19 World Cup-afdelinger i sæsonen, der i februar bliver afbrudt af verdensmesterskaberne i Frankrig.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“