Sport - Ritzau

Officielt: Vingegaard kører Tour de France - Roglic kører Giro

Officielt: Vingegaard kører Tour de France - Roglic kører Giro

Officielt: Vingegaard kører Tour de France - Roglic kører Giro

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Jonas Vingegaard i gult Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter nogle måneder med henholdende svar har Jumbo-Visma slået fast, at Vingegaard skal køre Tour de France.

Jonas Vingegaard skal forsvare sin Tour de France-sejr i 2023.

Det kan lyde som noget, der giver sig selv, men det har af forskellige årsager ikke været tilfældet.

Nu er det ikke desto mindre slået fast.

Jumbo-Visma har i forbindelse med sin holdpræsentation torsdag afsløret, at Jonas Vingegaard stiller til start i Bilbao til juli.

Det bliver dog uden Primoz Roglic ved sin side. Sloveneren skal i stedet køre Giro d'Italia.

Både Vingegaard og Roglic var kaptajner, da Tour de France blev indledt i København i sommer.

- Jeg er glad for, at jeg kan komme tilbage og give det et skud, siger Jonas Vingegaard til holdpræsentationen.

- Det bliver anderledes. På en måde er der mere pres, men også mindre pres. Hvis jeg ikke vinder igen i min karriere, vil jeg stadig være glad og stolt over det, jeg har præsteret, siger han.

Jumbo-Visma har siden sommerens sejr flere gange givet udtryk for, at det ikke lå fast, at Jonas Vingegaard skal køre Tour de France.

Holdet skulle således først lægge planen for holdets sæson, før man endegyldigt ville slå fast, at den danske stjerne skulle på rundtur i Frankrig.

Jonas Vingegaard har heller ikke selv ønsket at tale skråsikkert om sin deltagelse i Tour de France, men det kan han altså gøre nu.

Sportsdirektør Merijn Zeeman satte ord på de overvejelser, man har været igennem for at nå frem til beslutningen om at sende Vingegaard til Tour de France og Primoz Roglic til Giro d'Italia.

- Det er lidt en forpligtelse at forsvare titlen i Tour de France, siger Zeeman.

- Vi skifter en rytter ud. En fantastisk rytter. Men det hold, der kommer afsted, vil følge samme taktik og lave nogle overraskelser.

- Et Tour de France-hold med både Jonas og Primoz er stærkt, men vi tror på, at vi kan vinde løbet på den måde, vi vil gøre det på nu. Og vi har samme ambition for Giro d'Italia, siger Zeeman.

Tour de France næste år bliver skudt i gang i Baskerlandet i Spanien, og allerede i første uge skal feltet forcere de hårde bjerge i Pyrenæerne.

Ruten er i alt 3404 kilometer lang.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“