Sport - Ritzau

Odense rejser sig fra fiasko og tager bronzestik i Ikast

Odense rejser sig fra fiasko og tager bronzestik i Ikast

Odense rejser sig fra fiasko og tager bronzestik i Ikast

Ritzau
Ikast
Zuletzt aktualisiert um:
EHF Champions League: Odense Handball - SG BBM Bietigheim Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Efter semifinalenedsmeltningen mod NFH rejste Odense Håndbold sig i første duel om bronze mod Ikast Håndbold.

For første gang i fem sæsoner er Odenses håndboldkvinder ikke at finde i DM-finalen. Men med en sejr på 29-27 ude over Ikast i den første DM-bronzekamp, kom man dog et skridt tættere på trods alt at ende sæsonen med metal om halsen.

Det var en tæt kamp hele vejen, men især de først 30 minutter for de fynske gæster var flotte.

Usikkerheden om holdets mentale tilstand efter den store skuffelse i semifinalen mod Nykøbing Falster Håndbold blev hurtigt gjort til skamme.

Offensivt spillede man med god opfindsomhed, og i modsatte ende tog defensiven flot revanche efter den sløje indsats mod NFH.

Med Althea Reinhardts redningsprocent på 43 hjalp det gæsterne til en føring på 15-13 ved pausen.

Ti minutter inde i anden halvleg var Ikast tilbage ved 19-19. Men et par tekniske fejl satte en stopper for den lille stime, man ellers var kommet ind i.

Mindre end ni minutter før tid kom Odense foran med tre, og det nærmede sig en afgørelse.

Igen fik hjemmeholdet imidlertid kæmpet sig tilbage, men kun for igen at lade Odense komme et par mål i front efter flere tekniske fejl fra Ikast-hænder.

Inden returkampen kan Ikast hente selvtillid i, at holdet normalt er stærke i bronzekampe. De seneste fire år har holdet vundet DM-bronze.

Odense har hjemmebane i næste kamp. Hjemmesejr eller uafgjort sender bronzen til Fyn. Ikast-sejr vil betyde en afgørende tredje kamp på jysk grund.

Opgøret i Odense spilles lørdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“