Sport - Ritzau

Odense går målamok og sætter Silkeborg-Voel på plads

Odense går målamok og sætter Silkeborg-Voel på plads

Odense går målamok og sætter Silkeborg-Voel på plads

Ritzau
Silkeborg
Zuletzt aktualisiert um:
Dione Housheer, Daria Somionka Foto: Ondrej Hajek/Ritzau Scanpix

Silkeborg-Voel fik ikke et ben til jorden, da de danske mestre fra Odense lagde vejen forbi Midtjylland.

Odense Håndbold var mildest talt i målhumør onsdag aften, og det gik ud over Silkeborg-Voel KFUM, da de to mødtes i kvindernes liga.

Da fynboerne først fandt melodien efter en lige start, scorede de mål efter behag. Til sidst stod der 40-23 på måltavlen i Silkeborg.

Særligt første halvleg blev en magtdemonstration fra de fynske kvinder, der ved pausefløjt var foran med 24-13.

En anden positiv Odense-historie onsdag var, at landsholdskeeper Althea Reinhardt fik comeback efter en skadespause på næsten en måned.

Sejren betyder, at Odense konsoliderer sin plads som ligaens duks.

Klubben har to point ned til Team Esbjerg, der onsdag slog Ringkøbing Håndbold med 35-28, og tre point ned til Ikast Håndbold, som slog HH Elite fra Horsens med 32-20.

Fynboerne åbnede onsdagens opgør i et hæsblæsende tempo, men det var ikke noget, Silkeborg-Voel lod sig skræmme af. Spillerne fra det midtjyske er kendt for selv at løbe stærkt, og det gjorde de så sandelig også.

Derfor blev kampens indledning en målrig affære. Efter fem minutter var der 11 mål på tavlen. Seks til Odense og fem til Silkeborg-Voel.

Derfor handlede det om, hvem der først fik sat prop i. Og det gjorde Odense, som samtidig udnyttede, at Silkeborg-Voel begyndte at lave uprovokerede fejl i angrebsspillet.

Stille og roligt kom niveauforskellen til udtryk.

Særlig Dione Housheer storspillede i Odenses bagkæde, og det blev ikke sværere af, at Silkeborg-Voels keepere kun fik fat i én afslutning før pausefløjt, hvor Odense var foran 24-13.

Kampen var reelt afgjort, og måske derfor udnyttede Odense-træner Ulrik Kirkely muligheden for at benytte sig af hele bænken. Alle spillere kom i kamp, og alle kom på måltavlen.

Silkebog-Voels målmand Filippa Idéhn fik samtidig reddet lidt af æren. Kort inde i anden halvleg havde hun lavet flere redninger end i hele første halvleg.

Det betød, at anden halvleg blev en tand mere jævnbyrdig end den første, men Silkeborg-Voel havde ikke en chance.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“