Sport - Ritzau

Nikolaj Jacobsen forlænger kontrakt til 2030

Nikolaj Jacobsen forlænger kontrakt til 2030

Nikolaj Jacobsen forlænger kontrakt til 2030

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
EHF Euro Cup: Danmark - Sverige Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Håndboldherrerne skal trænes af Nikolaj Jacobsen frem til 2030. Det står klart efter lørdagens forlængelse.

Nikolaj Jacobsen forlængede lørdag sin aftale som landstræner for herrelandsholdet i håndbold frem til sommeren 2030. Det oplyser Dansk Håndbold Forbund på sin hjemmeside.

- Jeg er rigtig glad for mit job i Dansk Håndbold Forbund. Jeg har nogle fantastisk dygtige spillere, jeg får lov at træne, og så har jeg også en virkelig god stab, som jeg er vanvittig glad for at arbejde sammen med.

- Så det gør det sjovt at møde ind i landsholdslejren hver gang, siger Nikolaj Jacobsen til forbundets hjemmeside.

Der er tale om en femårig forlængelse af kontrakten. Tidligere løb samarbejdet frem til 2025.

- Det har været vigtigt for mig. For det giver en sikkerhed og betyder, at jeg ved, hvad jeg skal de næste mange år, siger han og tilføjer:

- Jeg synes samtidig, vi er ved at få et godt kuld af nye unge spillere ind på landsholdet, og arbejdet med at føre dem fremad og forhåbentlig sikre nogle gode resultater til dansk håndbold også i fremtiden har været meget motiverende og en af de største grunde til, jeg har valgt at lave så lang en kontrakt.

Nikolaj Jacobsen tiltrådte som landstræner i 2017, og siden har han ført holdet til tre VM-guldmedaljer.

- Jeg håber, at når jeg en dag går fra borde, at jeg har været med til at videreudvikle dansk håndbold og sørget for, at vi både har opnået en masse resultater, men også at dansk håndbold til den tid står et godt sted.

- Ikke kun A-landsholdet, men også at jeg har været med til at sende nogle impulser ud i systemet, så vi kan udvikle de næste og de næste dygtige spillere. Det er det, der driver mig, forklarer træneren.

Lørdag skal Danmark spille landskamp mod Sverige i Herning. Inden den kamp er Nikolaj Jacobsen noteret for 109 landskampe som træner. De 87 af dem er endt med danske sejre.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“