Sport - Ritzau

Nepal efterlyser cricketholdets kaptajn gennem Interpol

Nepal efterlyser cricketholdets kaptajn gennem Interpol

Nepal efterlyser cricketholdets kaptajn gennem Interpol

Ritzau
Katmandu
Zuletzt aktualisiert um:
India Cricket VIVO IPL 2019 Foto: Altaf Qadri/Ritzau Scanpix

Nepals landsholdsanfører i cricket beskyldes for at have begået en voldtægt og efterlyses nu internationalt.

Nepal har efterlyst anføreren fra landets cricketlandshold gennem det internationale politisamarbejde Interpol.

En nepalesisk ret udstak tidligere på måneden en arrestordre på cricketspilleren Sandeep Lamichhane, der beskyldes for at have begået en voldtægt mod en 17-årig kvinde i hjemlandet.

Politiet i Nepal formoder, at Lamichhane opholder sig i Caribien, hvor han for nylig har deltaget i en turnering.

- Vi håber, at dette vil hjælpe os til at at få arresteret Lamichhane, så anklagen mod ham omkring en voldtægt kan blive undersøgt, siger politiets talsmand Tek Prasad Rai til AFP.

Den 22-årige cricketspiller skrev søndag på sociale medier, at han vil vende retur til Nepal for at bekæmpe beskyldningen.

Uden at forklare, hvor han opholder sig, fortalte Lamichhane på Facebook, at han befandt sig i isolation på grund af mentale problemer, som er opstået som konsekvens af anklagen mod ham.

Sandeep Lamichhane har siden 2018 været et af de største navne i nepalesisk cricket. Efter at anklagen om voldtægt kom frem, blev han straks suspenderet fra Nepals landshold.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“