Sport - Ritzau

Müller efter tysk VM-exit: En total katastrofe

Müller efter tysk VM-exit: En total katastrofe

Müller efter tysk VM-exit: En total katastrofe

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
World Cup 2022 - Costa Rica - Germany Foto: Federico Gambarini/Ritzau Scanpix

Thomas Müller begræder Tysklands VM-exit og antyder, at han måske har spillet sin sidste landskamp.

Torsdag endte med at være en blodig VM-dag for nogle af fodboldverdenens største nationer.

Først røg Belgien ud, og senere måtte Tyskland se sine chancer for at gå videre fordufte på trods af en sejr over Costa Rica.

Japan vandt nemlig over Spanien, og så endte det med, at de to lande gik videre fra gruppe E, mens tyskerne endte med en lang næse.

Dermed røg Tyskland ud efter det indledende gruppespil for andet VM i træk.

- For mig personligt er det her en total katastrofe, siger Thomas Müller ifølge nyhedsbureauet dpa.

Den tyske profil, der har spillet 120 landskampe for Tyskland, antyder samtidig, at torsdagens kan have været hans sidste.

- Hvis det her var min sidste kamp, vil jeg gerne sige et par ord til vores fans, som har støttet mig i mange år. Jeg har altid prøvet at efterlade mit hjerte på banen, lyder det fra Müller.

Tyskland kunne torsdag ikke have gjort mere for at øge sine chancer for at avancere, og landstræner Hansi Flick mener da også, at hans hold ødelagde det for sig selv tidligere i turneringen.

- Vi røg ikke ud i dag. Vi røg ud i de 20 minutter mod Japan, siger Flick ifølge dpa med henvisning til Tysklands nederlag til Japan tidligere i turneringen.

- Vi manglede effektivitet, og det er derfor, vi er ude.

Japan og Spanien skal i deres respektive ottendedelsfinaler møde henholdsvis Kroatien og Marokko. Kampene spilles mandag og tirsdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“