Sport - Ritzau

Mikkel Hansen gør comeback i Aalborgs smalle pokalsejr

Mikkel Hansen gør comeback i Aalborgs smalle pokalsejr

Mikkel Hansen gør comeback i Aalborgs smalle pokalsejr

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold, Santander Cup: TTH Holstebro - Aalborg Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Håndboldstjernen Mikkel Hansen var tilbage på banen for Aalborg, som vandt over TTH Holstebro i pokalen.

Aalborgs håndboldherrer havde søndag Mikkel Hansen tilbage på banen i et længe ventet comeback, og det var med succes.

Mikkel Hansen scorede otte mål for Aalborg, som vandt 35-32 over TTH Holstebro og gik videre til kvartfinalen i den danske pokalturnering.

Aalborg skal i sin kvartfinale på hjemmebane møde Skjern.

I søndagens kamp scorede Mikkel Hansen det sidste mål på et straffekast.

Nordjyderne havde også Niklas Landin på plads i buret. Landsholdsmålmanden er kommet til fra tyske THW Kiel.

Stregspilleren Simon Hald, som lige er vendt hjem til Aalborg Håndbold efter fem år hos tyske Flensburg-Handewitt, var glad for det videre avancement. Men han så også plads til forbedringer.

- Vi kan ikke være tilfredse med forsvaret. Især ikke i anden halvleg. Det skal vi have kigget på. Men jeg er tilfreds med resultatet, siger Simon Hald til TV2 Sport.

TTH-profilen Nikolaj Markussen var ærgerlig over nederlaget.

- Der var mange ting, vi gjorde godt. Det var tæt på, men så alligevel ikke.

- Der er mange, der får svært ved at slå Aalborg i denne sæson, tror jeg. Vi var tæt på, men i sidste ende handler det om at vinde, siger Nikolaj Markussen til TV 2 Sport.

Mikkel Hansen leverede fem af sine otte mål i første halvleg, hvor han spillede flest minutter.

Man kunne ikke umiddelbart se, at Mikkel Hansen ikke havde spillet en betydende kamp siden februar, hvor han blev sygemeldt med symptomer på stress.

Sygemeldingen skete, kort tid efter at han og Danmark havde vundet det tredje VM-guld på stribe.

I maj meddelte den 35-årige bagspiller, at han var klar til at gå i gang med træningen.

Han nåede i sin første sæson i Aalborg Håndbold at spille 30 kampe, hvor han scorede 169 mål.

Forinden spillede Mikkel Hansen ti år i franske PSG, og han har tidligere også optrådt for blandt andet GOG, Barcelona og AG København.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“