Sport - Ritzau

Martin Braithwaite føler sig i sit livs form før VM

Martin Braithwaite føler sig i sit livs form før VM

Martin Braithwaite føler sig i sit livs form før VM

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-wc-2022-PRESSER-DEN Foto: Natalia Kolesnikova/Ritzau Scanpix

Martin Braithwaite føler sig bedre nu end for 15 måneder siden, hvor han var starter i FC Barcelona.

VM-slutrunden i fodbold kunne dårligt komme på et bedre tidspunkt for den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite.

Den offensive profil fra Espanyol føler sig nemlig i sit livs form op til slutrunden, fortæller han i landsholdets VM-lejr i Qatar.

- Jeg kommer i rigtig god form. Mit livs form? Ja. Men det handler om at gå ud og præstere og vise det, for det er let at stå her og sige det, siger Martin Braithwaite.

Han står utvivlsomt bedre nu, end han gjorde tilbage i juni, da landsholdet spillede Nations League-kampe. Her havde han blot spillet 24 minutter for FC Barcelona på ti måneder. Dels på grund af en længere skadespause, dels fordi han var røget bagest i køen til spilletid i storklubben.

1. september skiftede han til den lidt mindre Barcelona-baserede klub Espanyol, hvor han omgående markerede sig som målscorer og er blevet stamspiller. Ni kampe, tre mål og en assist er det foreløbig blevet til.

- Den største ændring i forhold til før sommerferien er, at jeg er i bedre kampform nu. Det mærker man bedst i kamp, hvor jeg kan holde intensiteten over 90 minutter.

- Det kan man ikke gøre i en hel kamp, hvis man ikke har været vant til at spille over en længere periode, siger Braithwaite.

Han mener også, at han er bedre nu end før sin skade for 15 måneder siden, hvor han faktisk havde indledt 2021/22-sæsonen som starter i FC Barcelona. Det skyldes blandt andet, at han siden dengang er blevet mere fodboldklog, mener han.

- Jeg kan bedst lide den version, der står her efter skaden. Jeg er en bedre version, føler jeg. Jeg har lært en masse ting af at have været igennem skader og så videre.

- Jeg har set en masse fodbold, mens jeg har været skadet, og der ser man fodbold på en anderledes måde. Jeg har set nogle ting, der kan forbedre mit spil, og jeg har lagt nogle ting på mit spil.

- Det viste jeg også, da jeg fik chancen for min nye klub, hvor jeg gik ind og præsterede fra første dag. Jeg ved godt, at folk var overraskede over det, men det var jeg ikke selv, siger vestjyden.

Selv om han føler sig bedre end nogensinde, er han i modsætning til tidligere ikke fast starter på landsholdet. Det tager han afslappet og melder sig klar til VM-tjeneste uanset rollen.

- Kasper Hjulmand styrer, hvor jeg er i hierarkiet. Jeg skal nok være der til at hjælpe holdet og være afgørende i offensiven, lover Braithwaite.

Danmark åbner VM på tirsdag mod Tunesien.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“