Sport - Ritzau

Lukaku redder Inter i første pokalduel mod Juventus

Lukaku redder Inter i første pokalduel mod Juventus

Lukaku redder Inter i første pokalduel mod Juventus

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ITA-CUP-JUVENTUS-INTER Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Romelu Lukaku udlignede til 1-1 i tillægstiden, da Inter mødte Juventus i den første pokalsemifinale.

Juventus var på vej til at ende med en lille fordel i pokalduellen mod Inter, da de to storhold tirsdag mødtes i den første af to semifinaler.

Juventus kom således foran sent i kampen og var på vej mod en sejr, men en udligning dybt inde i tillægstiden sørgede for lighed inden returkampen.

Det var Romelu Lukaku, der fra 11-meterpletten blev Inters redningsmand. Juventus' Gleison Bremer var blevet dømt for hånd på bolden, hvilket udløste straffesparket.

Lukaku nåede dog ikke at fejre udligningen ret længe. Belgieren blev nemlig udvist med sit andet gule kort for at juble mod Juventus-fansene på tribunen bag målet.

I 83. minut havde Juan Cuadrado brudt dødvandet med sin scoring til 1-0 for Juventus, der altså alligevel måtte nøjes med uafgjort.

Returkampen spilles i Milano 26. april.

Cremonese og Fiorentina står over for hinanden i den anden semifinale og mødes første gang onsdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“