Sport - Ritzau

Lazio-målmand udligner i sidste sekund mod Atletico Madrid

Lazio-målmand udligner i sidste sekund mod Atletico Madrid

Lazio-målmand udligner i sidste sekund mod Atletico Madrid

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Italy Soccer Champions League Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix

Målmand Ivan Provedel sendte Olimpico i ekstase, da Lazio hjemme spillede 1-1 med Atlético Madrid.

Keeper Ivan Provedel stjal billedet, da Lazio tirsdag spillede 1-1 med Atlético Madrid i Champions League.

I kampens absolut sidste sekunder lavede han således et perfekt indløb i feltet og udlignede med hovedet til slutresultat, hvilket sendte Olimpico i Rom i ekstase.

Forinden var gået en tæt og intens kamp, hvor Provedel efter en lille halv time blev passeret af Pablo Barrios' afrettede langskud.

Gustav Isaksen fik den sidste halve time for Lazio og spillede en lille rolle i den vilde udligning, da det var danskerens indlæg, som gav det afgørende hjørnespark.

Det blev sendt i feltet, og mens nogle Lazio-spillere appellerede for straffespark for en hånd på bolden, blev en løs bold samlet op, og Luis Alberto sendte den slutteligt i feltet, hvor Provedel dukkede op og scorede karrierens andet mål.

I 2020 brugte han også hovedet i overtiden, da han udlignede til 2-2 for Juve Stabia mod Ascoli i en Serie B-kamp.

Drama var der også i gruppe E's anden kamp. Her spillede dansk-engelske Matt O'Riley fra start og måtte se to holdkammerater blive udvist i en kamp, som Celtic tabte 0-2 hos Feyenoord.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“