Sport - Ritzau

Lars Christiansen bliver sportschef i KIF Kolding

Lars Christiansen bliver sportschef i KIF Kolding

Lars Christiansen bliver sportschef i KIF Kolding

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Lars Christiansen tilalle Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter fire år i SG Flensburg-Handewitt skal Lars Christiansen trække de sportslige streger i Kolding.

Den tidligere landsholdsstjerne Lars Christiansen har fået nyt job.

Torsdag formiddag oplyser KIF Kolding, at klubben har hyret den tidligere fløjspiller som sportschef.

Dermed vender Lars Christiansen hjem til klubben, hvor han spillede flere gange i løbet af sin karriere.

Det var i den sydjyske klub, at han i årene fra 1992 til 1996 slog sit navn fast som en af landets bedste spillere, inden han krydsede grænsen til Tyskland.

Her blev han et kæmpe ikon hos SG Flensburg-Handewitt, som også er hans seneste arbejdsgiver. Tidligere på sommeren stoppede han som sportschef i klubben, fordi han ikke længere kunne genkende klubbens værdier.

Nu skal han hjælpe KIF Kolding tilbage til toppen af dansk håndbold efter nogle magre år uden succes.

- Det er en stor dag for hele Kolding. Med ansættelsen af Lars Christiansen får vi både en sportslig kapacitet og en hel særlig personlighed ind omkring klubben, som alle kommer til at mærke til - både på og uden for banen, siger direktør Christian Hjermind.

Lars Christiansen sluttede sin aktive karriere hos KIF i årene fra 2010 til 2012. Hans mål er, at klubben med hans hjælp skal blive en fast del af slutspillet.

- Jeg har fået en fantastisk uddannelse, først som spiller og derefter i de sidste fire år som sportschef i en af verdens største klubber, siger han.

- Det har uden tvivl givet mig rigtig meget indsigt i, hvordan et sportsligt setup bør være for at kunne lykkes med de fælles ambitioner, vi alle har.

Lars Christiansen har spillet 338 landskampe for Danmark. Dermed er han kamprekordholder i rødt og hvidt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“