Sport - Ritzau

Langes højre hånd følger med til Tottenham

Langes højre hånd følger med til Tottenham

Langes højre hånd følger med til Tottenham

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FCKs 1 ass.træner Johan Lange Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Unge Frederik Leth følger efter Johan Lange og er tiltrådt i en stilling i Tottenhams sportslige ledelse.

Johan Lange får i Tottenham selskab af Frederik Leth, der tiltræder i London-klubben i en stilling som Head of Football Insights and Strategy.

Det skriver Leth på sin egen LinkedIn-profil.

Det er anden gang i træk, at den unge Leth følger i sporene på Johan Lange, der 1. november startede som teknisk direktør i Tottenham.

Da Johan Lange blev ansat i Aston Villa, kom Frederik Leth efterfølgende til i stillingen som Head of Football Research i Birmingham-klubben.

Inden da havde de to arbejdet sammen i FC København, og Frederik Leth havde overtaget Johan Langes stilling som teknisk direktør i den københavnske klub, da Johan Lange skiftede til Aston Villa.

Frederik Leth nåede dog kun få måneder som teknisk direktør i FCK.

Han stoppede i klubben, da Peter Christiansen i november 2020 kom til som sportsdirektør.

I begyndelsen af 2021 tilsluttede Leth sig Johan Lange i Aston Villa, inden Lange altså for nylig blev ansat i Tottenham og nu har taget sin danske kollega med.

Tottenham ligger i øjeblikket nummer to i den engelske Premier League.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“