Sport - Ritzau

Kun en storklub kan lokke Thomas Frank væk fra Brentford

Kun en storklub kan lokke Thomas Frank væk fra Brentford

Kun en storklub kan lokke Thomas Frank væk fra Brentford

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
FILE PHOTO: Carabao Cup Third Round - Brentford v Gillingham Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix

Selv om Thomas Frank gerne vil prøve en højere hylde end Brentford en dag, så er han meget glad i klubben.

Den danske fodboldtræner Thomas Frank forlængede juleaftensdag for anden gang i 2022 sin kontrakt med Premier League-klubben Brentford.

Med den seneste forlængelse frem til 2027 har han indikeret, at han ingen planer har om at forlade den lille London-klub, som fortsætter med at imponere mod de økonomisk stærkere rivaler på højeste niveau i England.

Det har han da heller ikke. I et interview med Ekstra Bladet bekræfter han, at han stortrives i klubben, men han ved også, at han en dag skal prøve noget andet.

- Skal jeg være i Brentford resten af min trænerkarriere? Nej, det skal jeg ikke, siger Thomas Frank til avisen.

- Selvfølgelig har jeg også store drømme og ambitioner. Men når jeg en dag skal videre, skal det være efter et af de tilbud, man kun får én gang og derfor ikke kan sige nej til.

Den 49-årige dansker har været cheftræner for klubben siden 2018. Forinden havde han arbejdet som assistenttræner i klubben i lidt under to år.

Klubben ligger aktuelt på en tiendeplads i Premier League med 19 point efter 15 kampe. Arsenal topper tabellen med 37 point for 14 kampe.

Der har netop været pause i ligaen på grund af VM. 2. juledag går det løs igen, når Brentford tager imod Tottenham på hjemmebane.

Thomas Frank, der tidligere blandt andet har været cheftræner i Brøndby, råder over en række danske spillere i klubben. Det drejer sig om Christian Nørgaard, Mathias Jensen, Mikkel Damsgaard, Mathias Zanka Jørgensen, Mads Roerslev, Mads Bech (udlejet til Nice) og Mads Bidstrup (udlejet til FC Nordsjælland).

Brentford Football Club blev grundlagt 10. oktober 1889 og har hjemmebane på Brentford Community Stadium, hvor der er plads til 17.250 tilskuere.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“